Øst ungdom inde
I forrige weekend afholdte Ballerup Øst ungdom. Stævnet blev afholdt, selv Coronaen gjorde sit indhug i deltagerantallet, som blev reduceret 40%, fra tilmelding til stævnet var afholdt. Men stor tak til Ballerup, for alligevel at afholde stævnet på trods af, at mange hjælpere også måtte melde fra. Det var længe ventet, at der kom gang i inde stævnesæsonen for de unge mennesker, og det skete endelig i forrige weekend.
Greve var også ramt af en del afbud, men alligevel havde vi 12 atleter til start. I 12 års gruppen deltog Sofie Ivarsen på 60m og Sofie løb en fin tid på 9.78 sek. og var desværre kun nogle få tusindedele fra at gå i finalen. Nicolas Grønbech deltog i 3 øvelser. 60m, hvor han blev nr. 5 i tiden 10.15 sek. Længde, hvor det også blev til en 5. plads med et spring på 3.70 m, og kuglestød, hvor han blev nr. 4. tæt på en medalje med et stød på 6.89 m.
Hos de 13 årige drenge deltog Kasper Granlund først på 600m, hvor han blev Øst mester og løb et flot løb med tiden 1.54.06 min. Dagen efter løb Kasper 1000m. Her løb Kasper også rigtig flot, men desværre satte han spurten ind en omgang for tidligt, og måtte derfor gå lidt ned på den sidste omgang. Alligevel blev Kasper også her Øst mester i tiden 3.37.04 min.
Dansk rekord til Ida
I denne weekend var et par Greve atleter i aktion til forskellige stævner. Ida Boe Rasmusen lavede det absolutte flotteste resultat til Randers Indoor hvor hun satte dansk U20 og årgangsrekord på 60m hæk med den fantastiske tid 8,31 sek. Tiden er den 3. hurtigste på 60m hæk nogensinde i Danmark. Ida varmede op til hækken ved en ½ time inden at løbe 60m på den ligeledes imponerende tid 7,60 sek. hvilket var PR og en kraftig forbedring af klubrekorden. I Oslo deltog Kasper Andersson i Bassen Sprint og her blev det også til nogle gode resultater. Således løb han 60m på 7,10 sek. hvilket var PR og 200m på 21,84 hvilket også var PR samt ny klubrekord.
Langt spring af Ida
I denne weekend deltog Ida Boe Rasmussen i DAF’s landsholdsamling i Spring i Sparta Hallen på Østerbro. Samlingen var et test/analyse stævne hvor Ida deltog i længdespring. Her sprang Ida som den første kvinde/pige i Greve Atletik over 6m og resultatet på 6,06m er selvfølgelig klubrekord, men også det 10. bedste resultat indendørs i Danmark nogensinde. Ida sprang en hel del længere end de øvrige deltagere så mon ikke der også er en god chance for, at hun bliver udtaget til den kommende indendørs landskamp Nordenkampen, som finder sted i Uppsala i februar måned. Stort tillykke til Ida med det flotte resultat.
Præmiefest udskydes
Juleløb
Ligesom tidligere år inviterer vi igen til hygge tur d. 24/12, hvor vi løber eller går en ”passende” distance, og da det forgår udendørs, så kan vi også holde lidt atstand til hinanden, som det kræver lige i denne tid.
Som de sidste par år tager vi ud i Hedeland.
Efter turen mødes vi og drikker noget medbragt te, kaffe eller kakao og hvis vi er heldige, er der måske nogen der har bagt lidt kage.
Så - kan du ikke få tiden til at gå inden juleaften, vil du væk fra dine stressede forældre eller har du bare lyst til en hygge tur i skoven sammen med os andre fra Greve Atletik. Så mød op på Greve stadion kl 10.00 d. 24/12 - hvor vi fordeler os i biler og kører til Hedeland.
Man kan også møde os ude i Hedeland ca. 10:15. Ude på parkeringspladsen, som går hen til motionsbanen og legepladsen i Hedeland.
Vi er tilbage på Greve Stadion ca. kl. 12.
Bestyrelsen
Indendørstræning på Arenaskolen
Side 11 ud af 40