text

Greve Atletik og den decentrale talentudvikling i Dansk Atletik Forbund

 

Dansk Atletik Forbund DAF har startet en decentral talentudvikling DTU. De aktive der inviteres, er de 14- til og med 19-årige, som på årets udendørsrangliste pr. medio september er placeret i Top 6 i de forskellige mesterskabsøvelser i hver årgang. Invitationen sker skriftligt via en mail til de aktives klubber. DTU-konceptet indeholder ni-dages træningssamlinger med to træningspas pr. dag og nogle uddannelses / udviklingsmoduler pr. sæson. Der vil både være en-dages-samlinger og nogle to-dages-samlinger, alle placeret i weekender i perioden fra oktober til og med juni. Det koster en aktiv 2.000 kr. i brugerbetaling pr. sæson at være en del af et DTU-Talentcenter i DAF´s decentrale talentudvikling

Greve Atletik er 2016/2017 tilknyttet ATK Talentcenter Ballerup.

Greve har fået mange atleter udtaget til DTU, og det er derfor en stor økonomiske belastning for klubben. Bestyrelsen har derfor besluttet, at når atleterne fra Greve er udpeget, så vil bestyrelsen udtage de atleter, der skal deltage i DTU fra Greve Atletik. For de atleter, som bestyrelsen udtager vil klubben betale 50%/1.000kr. til træningssamlingerne og de resterende 1.000 kr. vil blive egenbetaling. Atleterne i Greves talentgruppe kan søge om at få egenbetalingen finansieret via deres talentstøtte. De atleter, som bestyrelsen ikke peger på kan selvfølgelig også deltage i DTU, men så er egenbetalingen 100% /2.000 kr.