Greve Atletiks atleter gjorde det fantastisk til det fornyligt afholte DMU i Skive. Det blev til 4 uld, 3 sølv og en bronze medalje, samt et hav af pr og gode resultater til stævnet.
I 14-15 års gruppe havde vi 2 piger med. Sofie Ivarsen løb 800m, og det gjorde hun rigtig godt. Sofie løb i ny pr. tid 2.29.10 min og vandt en sølv medalje. Lærke Fabricius havde et rigtig flot stævne. Hun satte 4 personlige rekorder. Først løb hun 60m hæk i tiden 9.86 sek og gik i finalen. Så satte hun pr på 60m med tiden 8.54 sek. I længdespring sprang hun 4.56 m, og sidste personlig rekord satte hun på 200m med tiden 28.85 sek. Super stævne af Lærke til hendes første DM, og som har endnu et år gruppen.
I 16-17 års gruppen havde Daniel Nielsen med hos drengene. Han vandt en flot guld medalje i længdespring, med en super nu pr. med et spring på 6.64 m. Super konkurrence af Daneil, og han var ikke færdig med de gode resultater. Daniel løb også 2 rigtig gode 60m. Først ny pr. i 7.17 sek. og så i finalen med tiden 7.15 sek, hvor han blev nr. 4. Daniel løb også 200m og her blev det til en bronze medalje med 23.24 sek. og endnu en ny pr. Hos pigerne havde vi flere piger med. Tilde Ravnsbæk løb 800m, og det gjorde hun virkelig godt og hun satte ny pr. med tiden 2.38.37 sek. hvor hun skar over 10 sek. af hendes gamle pr. Frida Laursen løb 60m., og efter en længere skade, så må vi sige at Frida gjorde det godt. Hun tangerede sin pr med en flot tid på 8.27 sek. Sofie Skovgaard løb også 60m, og hun løb 8.15 sek., som var ny pr. og desværre lige udenfor finalen. Sofie løb også en super 200m. Her løb hun den fornemme tid på 27.33 sek. Hun Kateryna Nademianova løb også 200m. Det gjorde hun også i ny pr. med 29,84 sek. Samme distance løb Ida Bonde Søgaard, og det gjorde hun i ny sæson bedste med 30.45 sek. Pigerne løb også 4x200m stafet. Det gjorde de også rigtig flot med tiden 1.57.01 min.
I 18-19 års gruppen havde vi en deltager nemlig Christian Andersson. Han løb 2 flotte 60m. Først løb han sig i finalen med tiden 7.00 sek., og i finalen løb han endnu bedre og løb sig til guld og dermed dansk mester med en super tid på 6.95 sek., som også gør ham til den 10. hurtigste i Damnark i år på 60m.
I 20-22 års gruppen havde vi hele 5 deltagere med + et stafethold. Ida Boe Rasmussen blev dobbelt dansk mester først i længdespring med et spring på 5.65 m, og så på 60m hæk i den flotte tid 8.55 sek. Solvej Møller stødte kuglestød, og kom ud på hele 9.01 m og ny pr. Manja Jørgensen løb 200m og det gjorde hun i tiden 29.09 sek. ny sæsonbedste. Pigerne stillede også med et stafethold. på 4x200m. Her løb de sig til en rigtig flot sølv medalje. Flot af pigerne. Hos drengene havde vi de 2 tvillinger Emil og Frederik Degn Pedersen med i kuglestød. Her var Emil bedst med et flot pr stød på 13.50 m og en sølvmedalje. Frederik Fik det ikke helt til at fungere, og stødte 12.71 m og endte som nr 4.
Alt i alt var det et super godt Dansk ungdoms mesterskab for vores atleter. Vores aktive gør det godt, og det kan vi godt være stolte af.