text

I forrige weekend afholdte Ballerup Øst ungdom. Stævnet blev afholdt, selv Coronaen gjorde sit indhug i deltagerantallet, som blev reduceret 40%, fra tilmelding til stævnet var afholdt. Men stor tak til Ballerup, for alligevel at afholde stævnet på trods af, at mange hjælpere også måtte melde fra. Det var længe ventet, at der kom gang i inde stævnesæsonen for de unge mennesker, og det skete endelig i forrige weekend.

Greve var også ramt af en del afbud, men alligevel havde vi 12 atleter til start. I 12 års gruppen deltog Sofie Ivarsen på 60m og Sofie løb en fin tid på 9.78 sek. og var desværre kun nogle få tusindedele fra at gå i finalen. Nicolas Grønbech deltog i 3 øvelser. 60m, hvor han blev nr. 5 i tiden 10.15 sek. Længde, hvor det også blev til en 5. plads med et spring på 3.70 m, og kuglestød, hvor han blev nr. 4. tæt på en medalje med et stød på 6.89 m.

Hos de 13 årige drenge deltog Kasper Granlund først på 600m, hvor han blev Øst mester og løb et flot løb med tiden 1.54.06 min. Dagen efter løb Kasper 1000m. Her løb Kasper også rigtig flot, men desværre satte han spurten ind en omgang for tidligt, og måtte derfor gå lidt ned på den sidste omgang. Alligevel blev Kasper også her Øst mester i tiden 3.37.04 min.

I gruppen 14-15 år havde vi 3 deltagere. Fillipa Tvistholm viste, at hun er i rigtig god form, da hun på 800m på flot Øst mester med ny Klubrekord 2.27.66 min. Dagen efter gentog hun bedriften og vandt 1500m også i ny Klubrekord med tiden 5.05.94 min. Her løb Fillipa forrest fra start til slut, så der er spændende, at se hvor hurtigt hun kan løbe, når hun bliver presset lidt. Hos drengene deltog Mikkel Drage på 60m, hvor han blev nr. 7 i sit heat med ny PR i tiden 9.54 sek. Mikkel satte også PR i kuglestød med et stød på 6.67 m, og han sprang også længde, hvor han sprang 3.93 m. Phillip Kroner-Andersen deltog i 4 øvelser. På 60m løb han 8.95 sek. På 200m løb Phillip fine 29.49 sek. og blev her en samlet nr. 6. 800m blev gennemført på 2.39.20 min og også her blev Phillip nr. 6, og en 7. plads blev det til i kuglestød. Med et stød på 7.30 m.

Hos de 16-17 årige havde vi Mathilde Steenberg med hos pigerne. Hun skulle forsøge sig med 60m hæk, hvor afstanden i mellem hækkene, var blev lidt længere i forhold til sidste år, hvor hun var 15 år. Mathilde løb et rigtig fint løb og holdt de 3 skridt, man skal imellem hækkene og løb i tiden 10.07 sek. og vandt en bronzemedalje. Mathilde løb også 60m, som hun gennemførte i tiden 8.75 sek., som gav hende en 5. plads. Hos drengene havde vi Emil og Frederik Degn Pedersen med i kuglestød. Her vandt Emil guld med et stød på 14.45 m, tæt forfulgt af Frederik, som vandt sølv med et stød på 14.28 m. Christian Andersson skulle også have stød kugle, men måtte trække sig, da han fik en baglårsskade på førstedagen på 60m. Christian havde i indl. løb løbet ny pr. på 7.27 sek. i et løb som ikke helt fungerede, så der var gode forhåbninger til forbedring i finalen, hvor det også så godt ud efter 40m, hvor Christian førte løbet, men så mærkede Christian noget i baglåret og han fik heldigvis stoppet sit løb, så skaden forhåbentlig ikke er så slem. Ærgerligt, da han lå til at løbe en del hurtigere i finalen.

Sidste deltager var Louise Høkilde, som stillede op hos de 18-19 årige piger på 60m. Her løb hun rigtig fornuftige 8.60 sek. som gav hende en 4. plads.

Alt i alt et godt stævne for Greves deltagere, selvom vi ikke kunne stille med alle vores aktive til stævnet.