DMU 2. dag
Det blev også en rigtig god 2. dag til DMU i Hvidovre for Greve Atletik. Søndag blev det til 5 danske mesterskaber. Hos de 14-15 årige piger blev Ida Boe Rasmussen dansk mester på 80m hæk med tiden 11,62 sek. samt i længdespring med et spring på 5,37m. I samme aldersklasse vandt Laura Zilstoff kuglestød. Rigtig flot af Laura som havde startet dagen med diskoskast som måske ikke gik helt som hun havde håbet, men kom så meget stærkt igen i kugle med et resultat på 12,39m hvilket var PR samt ny klubrekord. Hos de 18-19 årige drenge vandt Peter Andersson 200m i tiden 21,85 sek. I samme aldersklasse vandt Oliver Chabert 110m hæk i den rigtig gode tid 14,34 sek. hvilket var PR og ny klubrekord. Det blev også til 2 sølvmedaljer til hhv. Maria Kjeldsen hos de 16-17 årige piger i stangspring med et spring på 3,00m samt til Phillip Vegge i vægtkast med et kast på 15,54m. Endelig vandt Anna Lange bronze i spydkast med et kast på 41,60m hvilket var PR og klubrekord. Rigtig flot af Anna som har været skadet i lang tid og som stadigvæk ikke er kommet helt ovenpå endnu.
DMU 1. dag
De danske ungdomsmesterskaber afholdes i denne weekend på Hvidovres nye flotte stadion. I det fine vejr lørdag blev der lavet en del rigtig gode resultater af Greve’s atleter. Således blev det til 2 danske mesterskaber. Ikke så overraskende blev Peter Andersson dansk mester hos de 18-19 årige drenge på 100m i tiden 10,73 sek. efter en tæt og spændende finale. Mere overraskende var det, at Jasmin Boe Rasmussen hos de 16-17 årige piger vandt spydkast. Super flot af Jasmin som inden konkurrencen havde 4. bedste resultat af de deltagende atleter. Det blev der lavet om på med en meget flot konkurrence hvor hun med resultatet 37,65m forbedrede sin PR med over 4m og i øvrigt hele 4 gange kastede længere end hendes gamle PR. Det blev også til en meget flot broncemedalje til Louise Høkilde hos de 14-15 årige piger på 300m i den flotte tid 42,88 sek. Endelig vandt Philip Vegge en broncemedalje hos de 16-17 årige drenge i hammerkast med et kast på 44,35m.
EM deltagelse
Stor ros til dommere og hjælpere til DM Masters
Ved det nyligt overståede Danske Mesterskabsstævne for Masters på Greve Stadion var der store roser til arrangørerne og Dommer / hjælperstaben.
Stævnet blev på trods af også vejrmæssige udfordringer – især om lørdagen – afviklet med kun meget få og små forsinkelser.
Med 53 deltagende klubber, 229 deltagere og 524 antal starter + 11 stafetter og et tidsskema, hvor der også skulle tage højde for de utallige aldersgrupper og meget forskellige regler med hæk- og bomhøjder – hækafstande og redskabsvægte plus springafstande ved forksllige planke m.v. var der hele vejen rundt styr på afviklingen.
Arbejdsdag i og omkring klubhuset
I tirsdags havde vi en arbejdsdag på stadion, hvor vi fik ryddet op i klubhuset og fik gjort grundigt rent. Samtidig fik vi lagt sten på plads og lukket af i gården langs huset, og vi fik ryddet op i laden, samt bygget en væg, så vi bedre får plads til redskaber i laden.
2 af vores atleter udtaget til EM
Det var forventet, at Peter Andersson, som har klaret kravet på 100m med tiden 10.62 sek. ville blive udtaget til U20 EM i Grosseto i Italien af Dansk Atletik forbund, men det var en overraskelse af de positive, at også Kasper Andersson blev udtaget til U23 EM i Bydgoszcz i Polen på 4x100m.
Side 30 ud af 40