Syntes I også det skal være VORES SOFIE, der skal være Årets Unge Leder i Atletikken i Danmark ???
For så er der med at komme til den elektroniske stemmeboks på Dansk Atletik Forbunds hjemmeside. (ung leder afstemningen er på side 5)
GØR DET NU – Sidste chance er fredag den 13 oktober – men hvorfor vente!!
På baggrund af mange indsendte indstillinger har en jury nu nomineret tre navne i hver af de otte kategorier, hvor der skal uddeles en DAF Award.
Blandt alle de foreslåede kandidater til at blive hædret i kategorien ”Årets Unge Leder”, er Greve Atletiks Sofie Skovgaard er en af dem.
Alene det at komme med i top 3, er virkelig fornemt, en udvælgelse, som selvfølgelig især Sofie; men også Greve Atletik kan være stolt af.
Vi kender jo alle Sofie som – undskyld Sofie :) - ”et stykke fast inventar” i det daglige på stadion, og som ihærdig og motiverende træner for 10-14 års gruppen; men hun er også altid at finde blandt dem, der giver en STOR hånd med ved stævnerne, både før-under- og efter.
Derudover er det Sofie, der utrætteligt står for planlægningen og udførelsen af Skole OL – og som de tidligere år var også 2017 Skole OL tilrettelagt, så alle fik en fin oplevelse med god og effektiv afvikling af øvelserne.
Som noget nyt havde Sofie også arrangeret indmarch og motiveret skolerne til at komme med festlige bannere, og der var indløb med OL-Fakkel så den Olympiske Skole-ild kunne blive tændt.
Som ekstra kolorit blev stadion fyld med en stor flok glade og entusiastiske pensionister, der hjalp med det praktiske ved afviklingen og med at heppe på deltagerne, så både børn og ældre havde en fest på stadion.
Vis vi er stolte af Sofies indsats og ikke mindst hendes fornemme nominering. Gå på DAF’s hjemmeside og STEM på Sofie.
Det kunne være SÅ fedt om Sofie kunne komme hjem til Greve med trofæet.
Du kan stemme via linket her