Fantastiske træningsdage i Lee Valley

I vinterferien havde Greve Atletik 2 atleter Kasper og Peter Andersson samt træner Martin Andersson på træningsophold i London. Træningen foregik på Lee Valley Athletics Centre hos akademiet ”Speedworks”. Set med danske øjne har Lee Valley nogle helt fantastiske atletik faciliteter med en indendørshal med 6 rundbaner (200m), en 130m ligeud løbebane (8 baner bred), stort vægttræningsområde, stort kasteområde mv. Udendørs var der et stadion med 8 rundbaner (det får vi jo også snart). Speedworks er en topprofessionel organisation som udelukkende fokuserer på hurtighed med fuldtidsansatte trænere og fysioterapeuter. Lederen er en af Englands bedste sprinttrænere Jonas Dodoo
så her træner bla. atleter som Chijindu Ujah (9,96 på 100m) og Sean Safo-Antwi (6,55 på 60m). Så drengene fik trænet masser af sprint sammen med disse stjerner, hvilket i sig selv var en kæmpe oplevelse. Deres løbestil samt stærke og svage sider blev løbende gennem træningen analyseret via video mv. og der blev givet gode råd og vejledning. Speedworks benytter sig af den nyeste træningsteknologi, herunder en såkaldt Pulley som drengene var meget begejstret for at træne med. En pulley er et snoretræk som kan bruges i stedet for en slæde da det giver et mere jævnt træk. Så vi har selvfølgelig købt en Pulley med hjem. Alt i alt et meget inspirerende og lærerrigt træningsophold hvor vi fik en masse input til brug for den kommende udendørs træning.
Stadionprojektet skydes nu endelig i gang!

Det er ved at være sidste udkald for at tage afsked med Greve Atletiks røde atletikanlæg (se billeder af stadion fra idag 21. februar 2016 taget af Frida Ahlmann)
Tusinder af spring, hop, kast og kilometer er løbet, et utal af rekorder og flotte præstationer er leveret igennem årene.
I den kommende uge starter entreprenøren med at indhegne og lukke stadion af (vi vil stadig kunne komme til klubhus), forud for anlægning af det nye stadion.
Efter planen står det nye stadion klar i starten af juni, og til den tid vil man blandt andet kunne se frem til et top moderne atletikanlæg med otte blå rundbaner, 100 meter sprintbane i hver side, nyt stangspringsanlæg mm.
Masser af træningstimer, samvær og konkurrence venter forude :-)
Info om hvor træning foregår mens projektet er igang, vil blive meldt klart ud inden vintertræningen slutter.