DMU 1. dag
Så er første dag af DMU i Skive vel overstået. Dagen bød på mange gode resultater samt ikke mindst et dansk ungdomsmesterskab til Greve Atletik. Dansk mester blev Ida Boe Rasmussen i klassen for de 16-17 årige piger i længdespring med et spring på 5,72m, hvilket også var ny klubrekord. Hos de 18-19 årige drenge blev det til sølv og bronze på 60m til henholdsvis Frederik Andersson i tiden 7,14 sek PR og til Tobias Andersson i tiden 7,20 sek. hvilket også var PR. Hos de 20-22 årige drenge blev det til bronze til Peter Andersson på 60m i tiden 6,95 sek. I samme aldersgruppe blev Franly Dadey nr. 5 på 60m i tiden 7,10 sek. hvilket var ny PR. Af andre gode resultater kan nævnes Solvej Møller som i gruppen for de 14-15 årige piger kvalificerede sig til finalen på 60m i den fine tid 7,31 sek. PR og som fik en flot 7. plads i finalen. I samme aldersklasse hos drengene kvalificerede Christian Andersson sig også til finalen på 60m i den fine tid 7,54 sek. ny PR og var kun 5/100 fra en bronzemedalje. Alt i alt en god dag for Greve Atletik.
Sølvmedalje til DM-senior inde
DM-senior inde blev afholdt for første gang i Odenses indendørs atletikhal, og det blev en rigtig god oplevelse for Greve Atletiks atleter. Greve atletik vandt nemlig en sølvmedalje eller rettere 4 sølvmedaljer, da Peter Andersson, Tobias Andersson, Frederik Andersson og Kasper Andersson løb 4x200m. Det gjorde de rigtig godt. Holdet løb en meget flot stafet, og slog klubrekorden med præcis et halvt sekund, så den nu lyder på 1:29.69 sek. Sparta vandt stafetten, men holdet slog så stærke hold som Hvidovre og Århus 1900.
Kasper Andersson på landsholdet
Kasper Andersson fik sin senior landsholdsdebut, da han var blevet udtaget på 200m til Nordkampen, som blev afholdt i Helsinki i Finland. Kasper løb et fint løb, hvor han desværre ikke helt kunne holde farten til sidst. Han løb alligevel op til sit bedste med tiden 22,38 sek., som kun er 5 hundrededele under hans pr. Kasper har vist rigtig god form her på det sidste, så det bliver spændende at følge ham om 2 uger til DM senior, som afholdes i Odense. Stort tillykke til Kasper med han udtagelse og flotte debut.
I denne weekend har 3 af vores andre mandlige sprintere også være i kamp. Nemlig til Atleticumspelen i Malmø. Her løb de 60 m. Peter Andersson løb først 7,11 sek. i indledende, og så årets indtil nu hurtigste tid med 7,07 sek. i A finalen, hvor han blev nr. 3. Frankly Dadey har vist rigtig god form i år og har løbet meget stabile tider i år. Lørdag blev det først til 7,17 sek., i indledende og så til 7,18 sek. i finalen. Kun få hundrededele fra hans pr. Den sidst i kamp var Frederik Andersson, som løb 7,25 sek. i indledende og efterfølgende løb 7,26 sek. i B finalen.
Søndag var det kun Peter der deltog, da han skulle løbe 200m. Peter løb et fornuftigt løb og kom i mål i tiden 22,64 sek. Var tilfreds efter løbet, men synes alligevel, at han havde løbet lidt for anspændt undervejs. Alt i alt så lover det godt for Greve Atletiks deltagere, når de her om 14 dage skal i kamp til DM senior i Odense, og så ugen efter skal deltage til DMU i Skive.
Vi glæder os til at følge alle vores aktive til de næste spændende stævner.
Pallas Spelen
I denne weekend blev et af Sveriges største indendørs stævner Palles Spelen afviklet i atletikhallen Atleticum i Malmø. Greve Atletik havde 13 deltagere med til dette stævne og der blev lavet flere meget fine resultater. Hos de helt unge var Ronja Revall med hos de 11 årige piger på 60m og satte med tiden 9,70 sek. ny flot PR. Sofie Skovgaard Olesen løb hos de 12 årige piger en rigtig god 60m i tiden 8,71 sek. hvilket var PR og rakte til en førsteplads i det skrappe felt. I den ældre 14-15 års klasse havde Frida Revall, Solvej Møller og Christian Andersson en travl weekend med 4 øvelser hver. Her blev sat en hel del personlige rekorder. Af resultater kan nævnes Frida’s 1000m i tiden 3.33,08 min. PR, Solvej´s 200m i tiden 27,80 sek. PR samt Christian’s 60m i tiden 7,66 sek. PR og 200m på 25,04 sek. hvilket også var PR. Endelig vandt Christian kuglestød med et stød på 10,90m. Hos de lidt ældre 16-17 årige piger vandt Ida Boe Rasmussen 60m hæk i tiden 8,75 sek. Tiden var ny klubrekord. I klassen hos de18-19 årige drenge vandt Tobias Andersson 200m i tiden 23,06 sek. hvilket var ny PR. Han satte også PR på 60m med tiden 7,27 sek. Hos seniorerne løb Frankly Dadey 60m på den fine tid 7,17 sek. Frederik Andersson satte PR på 200m med tiden 22,84 sek. mens storebror Kasper Andersson løb lidt hurtigere på de 200m og med tiden 22,36 sek satte ny klubrekord. Alt i alt en rigtig god weekend for atleterne fra Greve Atletik.
Øst Inde
Greve Atletik deltog i weekenden i de Danske Øst mesterskaber indendørs. Vi havde desværre kun 10 deltagere med, men de gjorde det til gengæld rigtig godt.
I P11 gruppen deltog Ronja Revall i 3-kamp. Det gjorde hun rigtig godt. Efter en 60m på 10,05 sek., et længdespring på 3,34 m og et kuglestød på 5,21 m, så endte Ronja på en flot 1. plads.
I gruppen over P12 deltog Fillipa Tvistholm. Hun blev øst mester i 2 øvelser. Først 600m med tiden 1.49,45 min og ny KR, og også en ny KR på 1000m med tiden 3.18,13 min, som begge er super tider og meget store personlige rekorder. Filippa sprang også længde, hvor hun sprang 4,18 og blev nr 4.
Vi havde også en atlet i D12. Mikkel Drage sprang 3,44 m i længde, løb 10,21 på 60m, 600m i tiden 2.31,15 min, og et kuglestød på 5,15 m. Fine øvelser af Mikkel.
Vi havde 3 piger med i gruppen P15. Solvej Møller fik en flot bronzemedalje på 200m med tiden 28,26 sek. Derudover kom Solvej i 60m finalen, hvor hun blev nr. 7. Hendes hurtigste tid blev 8,42 sek. Hun sprang også længde, hvor hun blev nr. 10 med et spring på 4,55 m. Frida Revall satte først en ny pr på 800m med tiden 2.42,05 min og også en ny flot pr på 1500m i tiden 5.31,95 min. I begge øvelser blev hun nr. 8.
Så havde vi Mathilde Olsen med til hendes først stævne. Hun gjorde det fornuftigt på 60m med tiden 9,06 sek., og i længde med et spring på 3,70 m, og så løb Mathilde en rigtig flot 60m hække løb med tiden 11,43 sek.
Vi havde også 3 deltager i D15 års gruppen. Her havde Greve sin bedste øvelse, da vi i Kuglestød for drengen, både vandt guld, sølv og bronze. Frederik Pedersen vandt en guldmedalje med et rigtig langt stød på 13,71 m. Ny PR og kun 6 cm fra klubrekorden. Brormand Emil Pedersen vandt en bronzemedalje med et stød på 11,55 m, overgået med kun 2 cm af Christian Andersson, som med 11,57 m satte en stor pr. og vandt sølv. Christian vandt også en bronzemedalje i længdespring med et spring på 5,53 m, og gik i finalen på 60m og blev nr. 6 med ny pr på 7,69 sek.
Greves sidste deltager var Tobias Andersson i gruppen D19. Tobias lavede hele 4 øvelser. Tobias vandt først sølv på 60m i ny pr og tiden 7,24 sek. Tobias vandt endnu en sølvmedalje i længdespring med et spring på 6,24 m. I højdespring blev det til den 3 sølvmedalje med et fint højde på 1,71 m, og i kuglestød blev det til endnu en PR og KR med et stød på 13,31 m og en bronzemedalje.
Så er flot mesterskab af vores atleter, som vandt hele 12 medaljer, satte en masse KR og PR, og alle lavede gode resultater hele vejen igennem. Vi glæder os til de næste stævner.
Præmiefest - ændring af tidspunkt
Side 19 ud af 40