- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson

- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Den lille gruppe, som har sidste indendørstræning i morgen lørdag den 24. marts, og de har første træningsdag udendørs
mandag den 9. april. Ellers ser træningsdagene ud som følgende hele sommeren.
Sommertræningen foregår på Greve stadion:
Alder |
Årgang |
Mandag |
Tirsdag |
Onsdag |
Torsdag |
|
Senior |
-00 |
18.00-20.00 |
18.00-20.00 |
17.30-19.30 |
18.00-20.00 |
|
16-17år |
'02-'01 |
18.00-20.00 |
18.00-20.00 |
17.30-19.30 |
18.00-20.00 |
|
15år |
'03 |
18.00-20.00 |
17.30-19.30 |
18.00-20.00 |
||
14år |
'04 |
18.00-20.00 |
17.30-19.30 |
16.30-18.00 |
||
13år |
'05 |
16.30-18.00 |
17.30-19.30 |
16.30-18.00 |
||
11-12år |
'07-'06 |
16.30-18.00 |
16.30-18.00 | |||
10år |
'08 |
16.30-18.00 |
16.30-18.00 | |||
5-9år |
'13-'09 |
16.30-18.00 |
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
I denne weekend blev DMU inde traditionen tro afviklet i Skive. Greve Atletik havde 13 atleter med og de lavede nogle rigtig flotte resultater. Således blev det til 4 danske mesterskaber, 7 sølvmedaljer samt 5 bronze. Hos de 14-15 årige piger blev Ida Boe Rasmussen dansk mester på 60m hæk i tiden 8,78 sek. hvilket var en forbedring af en 29 år gammel dansk årgangsrekord. Virkelig flot af Ida som også blev interviewet efterfølgende af AtletikTV. Ida vandt også sølv i hhv. længdespring med 5,69m og 60m i tiden 7,99 sek. Begge resultater var ny klubrekord og ganske imponerende når man tænker på, at Ida faktisk har været skadet i de sidste uger op til DMU. Hos de 16-17 årige piger blev Laura Zilstorff nr. 3 i kugle med et stød på 12,27m hvilket var ny klubrekord. Hos drengene i samme årgang blev Frederik Andersson nr. 2 på 200m i tiden 23,11 sek. og han vandt også bronze på 60m i tiden 7,26 sek. hvilket var ny klubrekord. I samme årgang vandt fætter Tobias Andersson ligeledes bronze i længdespring med 6,06m. Hos de 18-19 årige piger blev Anna Lange dansk mester i længdespring med et spring på 5,29m. Anna blev også nr. 2 på hhv. 60m hæk i tiden 9,13 sek. samt på 60m i tiden 7,91 sek. hvilket var ny klubrekord. Jasmin Boe Rasmussen vandt sølv i længdespring med et spring på 4,84m hvilket var ny PR for hende. Maria Kjeldsen blev nr. 3 i stangspring med et spring på 3,20m hvilket også var ny klubrekord. Rigtig flot af Maria som stadigvæk ikke helt er kommet sig over sin langvarige skade. Endelig blev stafetholdet med Marie Dahi, Laura Zilstorff, Louise Høkilde og Anna Lange nr. 3 i 4x200m stafet i tiden 1.49,14 min. hvilket også var ny klubrekord. Rigtig godt løbet af pigerne hvor det jo kun er Anna som er 18-19 årig. I samme årgang hos drengene blev Mathias Astrup dansk mester på 400m i tiden 50,74 sek. Hos de 20-22 årige drenge gjorde Kenneth Pedersen comeback og det resulterede i et dansk mesterskab i højdespring med et spring på 1,99m hvilket er højt niveau og en super præstation. I samme årgang blev Asger Østerby nr. 2 i længdespring med et spring på 6,28m. Så alt i alt en rigtig god weekend for Greve Atletik.
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Generalforsamling for Greve Atletik
Torsdag den 8. marts kl. 19:30 afholder vi generalforsamling i et mødelokale i Greve Idrætscenter på 2 sal. (tag trappen op i forhallen ved hal 1).
Vi opfordrer alle medlemmer, både aktive og passive, forældre, samt mennesker med tilknytning til klubben til at deltage. Generalforsamlingen forventes ikke at tage mere end et par timer, så det skulle ikke blive en midnatsforestilling.
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
I weekenden deltog nogle af vores unge og ”gamle” atleter i DMU inde mangekamp og DM Masters i Randers Atletikhal, og det gjorde de med stor succes.
Anna Lange deltog i 5-kamp i P19 og i seniorgruppen, og Anna gjorde det forrygende. Anna lavede 4 personlige rekorder i de 5 øvelser og endte med at lave 3539 point i alt, og det viste sig, at være P19 år dansk rekord med over 100 point. Undervejs satte Anna klubrekord i 60m hæk, Kuglestød, 800m og selvfølgelig 5 kampen. En virkelig flot præstation af Anna, som nu er tilbage på fuld drøn efter, at hun var ude i det meste af 2017 pga. en brækket fod. Anna blev selvfølgelig dansk mester med hendes resultat i P19 års gruppen, og hun fik sølv i seniorgruppen. At en greve atlet vinder en medalje til et DM senior er vi ikke forvent med. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår vi sidst har vundet en individuel medalje til et dansk indendørs mesterskab. Der er mange år siden, og et flot resultat af Anna.
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Vores årlige præmiefest afholdte vi i Krogårdskolens festsal, som vi har gjort i de sidste par år, og det forløb igen i år rigtig godt. Vi var omkring 150 mennesker, og det virkede som om alle havde en rigtig god aften.
Aftenen starter altid med en fælles middag, hvor alle har taget noget med til en fælles buffet, og det så ud som om, at der var mad og kage nok. Efter maden startede vi med en film om året der var gået, og en stor tak til Sofie og Frida, for dette dejlige indslag, og så gik vi i gang med selve uddelingen og her startede et par af vores ungdomstrænere med at uddele diplomer til alle de unge på 17 år og derunder, som har vundet en bronze, sølv eller guld nål i løbet af 2017 både inde og undendørs, og her fik vi rigtig mange af vores ungdomsatleter på scenen. Det var især glædeligt, at vi fik mange nye af vores unge aktive op på scenen. Derefter uddelte vi diplomer til alle de atleter, som blev klubmestre. Klubmester er de atleter, som har lavet det bedste resultat i en øvelse i deres årgang i året både inde og udendørs, og igen blev der klappet en del for de mange atleter, som kom op på scenen. Det var dejligt at se, at en del atleter blev overrasket over, at netop de skulle på scenen.
Herefter uddelte vores ungdomstrænere diplomer til alle 3-kamp mestre i året som var gået, og inden vi holdt en pause, så uddelte Jane Gustavsen et par tilkendegivelser til nogle af de hjælpere, som har ydet en stor og uvurderlig hjælp til klubben i løbet af året, til nogen af de arrangementer, som vi har afholdt i løbet af 2017, og det skal de selvfølge have tak for, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle som har hjulpet klubben på den ene eller anden måde i år. Det har været en kæmpe hjælp for klubben.
Pausen blev lidt kort for nogle af os, da vi desværre fik sat en alarm i gang, men det fik vi løst, og inden vi forsatte i festen med at uddele årsgaver. Det er til de atleter, som har været 5, 10 15, 20 osv. år i klubben, og lige derefter hædrede vi så alle vores atleter, som havde sat en eller flere klubrekorder i løbet af året. Det er fascinerende, at vores atleter kan blive ved med at sætte klubrekorder. Vi er trods alt en klub, som har 49 år på bagen, og at så mange atleter stadig kan slå de rekorder som vi har sat i klubben i de sidste 49 år., så tyder det på at vi har nogle gode talenter i klubben.
Årets pokalmodtager blev så hyldet, og følgende aktive blev hædret for deres flotte resultater og indsats:
Pige ungdomspokalen Matilde Andersen
Drenge ungdomspokalen Victor Tvistholm Jørgensen
Pigepokalen Ida Boe Rasmussen
Drengepokalen Peter Andersson
Seniorpokalen Kasper Andersson
Veteranpokalen Kim Vilborg
Holdkampspokalen Louise Høkilde-Wassmann
Fiduspokalen Frida Ahlmann
Lederpokalen Sofie Skovgaard
Så havde vi alle vores danske mestre og dem som havde sat danske rekorder på scenen, og et par yderligere tilkendegivelser blev givet til nogle af vores hjælpere. Vores seniortrænere fik så lov at komme på scenen og blive hyldet for deres store arbejde i klubben, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er alle trænere i Greve Atletik, som yder et stort arbejde for klubben, og det skal de have en KÆMPE TAK for. Uden dem så fungerede klubben ikke og Greve Atletiks atleter ville ikke skabe de resultater som de gør.
Så blev det Kahoot tid med 20 spørgsmål om klubben. Tak til Laura for det gode indslag,og så sluttede vi aftenen af med at uddele præmier i lotteriet.
En fantastisk og hyggelig aften igen i år, og jeg gælder mig allerede til næste år. Tak til alle som kom og gjorde det til en god aften. Vi ses til træning og stævner her i 2018.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson