- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Greve Atletik havde 2 atleter med til DM senior i Odense i sidste weekend, og det blev en succesfuld oplevelse.
Om lørdag løb Mathias Astrup 400m i A-heatet. Mathias løb 49.30 sek. lidt fra pr., men tiden rakte til en flot bronzemedalje. Flot af Mathias som for alvor er begyndt at udvikle sig til at være en af Danmarks hurtigste på 400m.
Vores anden deltager var Anna Lange, som kastede spydkast, og på trods af skade i foden op til stævnet, så præsterede hun alligevel at vinde en sølvmedalje i spydkast. Hun var kun 26 cm fra guldmedaljen, og havde hun kastet op til sin pr, så havde hun vundet, men vi ved alt kan ske til et mesterskab.
Flot af vores 2 atleter, og det er en del år siden, at vi har vundet 2 medaljer til et senior DM, og havde vi haft lidt held, så kunne nogle af vores desværre skadet atleter, faktisk have skaffe Greve Atletik 2 medaljer mere, hvis de havde kunne deltage. Det vidner om, at vi er ved at få et flot niveau på seniorplan også, og det ikke kun er på ungdomssiden, at vi klarer os godt.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
I denne weekend blev et flot arrangeret NM U20 (Nordic Championships) afviklet i Hvidovre. Greve Atletik havde 3 atleter, Anna Lange, Mathias Astrup og Frederik Andersson som var blevet udtaget til dette mesterskab. Stævnet fungerer samtidig som en holdkamp mellem Finland, Norge, Sverige samt Island og Danmark. Anna kastede spyd og blev nr. 7 med et kast på 41,31m. Mathias løb 400m og blev med tiden 50,03 sek. nr. 6. Han var også med på 4x400m holdet som blev nr. 4 i tiden 3.19,81 min. Endelig var Frederik med på 100m og løb 10,88 sek. en rigtig flot tid, men desværre med for meget medvind. Han var også med på 4x100m holdet som meget overraskende blev nordiske mestre i den meget flotte tid 41,18 sek.
- Detaljer
- Skrevet af: Jane Gustavsen
Vi har stor brug for hjælp ved
Parkering til Opera i Hedeland – så sæt gerne x i kalenderen
Det drejer sig om dagene.
Lørdag den 4. august,
Fredag den 10. August og
Lørdag den 11. August.
Man er velkommen til at hjælpe alle 3 dage, men een dag vil også være en stor hjælp. Især lørdagene og i særlig grad d. 11. august mangler vi hjælpere.
Vi skal stille 14-16 personer som hjælpere de 3 dage der er opera i Hedeland. Vi skal hjælpe med at guide gæsternes biler på plads på 2 parkeringspladser, samt hjælpe med at guide dem ud igen, når operaen er slut.
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Med en fornem afslutning på 800 meter endte Anna Ø. Lange på 5234 point i syvkampen til U20 WM i Tampere og en samlet 20. plads. En forbedring på 109 point af den danske U20-rekord, som havde stået siden 1980, som Anita Sølyst havde.
Det startede ellers ikke helt så godt for Anna, som i første øvelse 100m hæk ramte 7 og især 8 hæk, og mistede ca. et sekund i denne øvelse og dermed omkring 100-150 dyrebare point, men efter et fornuftigt højdespring på 1,56 m, så begyndte det at køre for Anna. Ny pr i kuglestød med flotte 13,10 meter med en 4 kg kugle, og så sluttede hun 1. dagen af med hendes næstbedste tid på 200m nogensinde en tid på 25.81 sekunder. På 2. dagen præsterede hun med 5.59 meter i længdespring og 44.03 meter i spydkast også karrierens næstbedste resultater i de respektive øvelser, inden hun på den afsluttende 800 meter med 2:23,12 min. kappede 2,69 sek. af sin PR, og dermed blev det til ny Dansk rekord i syvkampen.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
I den forgangne weekend blev Världsungdomsspelen afviklet i Göteborg i høj solskin. Dette stævne er et af verdens største ungdoms atletikstævner med 8.500 starter og deltagere fra 17 forskellige lande. Heraf 10 atleter fra Greve Atletik, som lavede nogle rigtig gode resultater i den hårde internationale konkurrence. Bedst klarede ikke overraskende Ida Boe Rasmussen sig i det skrappe selskab. Ida havde en fantastisk weekend hvor hun vandt 80m hæk i tiden 11,30 sek. hvilket var dansk ungdomsrekord for 15 årige piger. I længdespring blev hun nr. 2 med et spring på 5,77m hvilket var ny klubrekord og tæt på den danske ungdomsrekord. I længdespringskonkurrencen var der ikke færre end 90 deltagere. Endelig blev hun nr. 3 på 80m i tiden 10,10 sek. hvilket også var ny klubrekord. Mathias Astrup løb hos de 18-19 årige drenge en helt fantastisk 400m i den flotte tid 48,68 sek. hvilket sikrede ham en bronzemedalje og en ny klubrekord. Frederik Andersson vandt også en bronzemedalje på 200m hos de 17 årige drenge i tiden 22,65 sek. og blev nr. 5 på 100m i tiden 11,18 sek. Af andre gode resultater kan nævnes Laura Zilstorff som hos de 16 årige piger blev nr. 5 i kuglestød med 12,82m hvilket var ny klubrekord. I diskoskast blev hun nr. 6 med 35,42m hvilket også var ny klubrekord. Endelig blev Louise Høkilde-Wassmann nr. 9 på 300m i den meget fine tid 42,21 sek.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson

- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
Filippa Tvistholm Jensen som imponerede hos de 10 årige piger ved at vinde 600m i ny PR 2.05,23 min. Hos de 11 årige piger vandt Grace Dahi kuglestød med 8,96 hvilket var ny klubrekord. Frederik Pedersen drenge 13 år havde en fantastisk weekend hvor han både vandt diskos med 35,87m (klubrekord) samt kugle med 12,27m (klubrekord). Desuden blev han nr. 2 i hammer med 37,48m (PR) samt nr. 3 i spyd med 31,41m. Rigtig flotte resultater af Frederik, men også af hans bror Emil, som også fik et par medaljer med hjem. Hos de 14-15 årige piger vandt Ida Boe Rasmussen 80m hæk i 11,69 sek. og spydkast med 35,97m (PR). Desuden blev hun nr. 2 på 100m 12,85 sek. samt i længdespring med 5,68m hvilket var ny klubrekord. I samme aldersgruppe satte Louise Høkilde-Wassmann PR på 400m med den meget fine tid 60,23 sek. Hos de 16-17 årige piger vandt Laura Zilstoff kugle med 12,65m (klubrekord). Desuden blev hun nr. 3 på 100m hæk i tiden 15,93 sek. (PR). Laura havde i det hele taget en rigtig god weekend hvor hun også satte PR på 200m og i længdespring. I samme aldersgruppe hos drengene blev Tobias Andersson nr. 2 i længde med 6,45m (PR) samt i 200m med 23,25 sek. (PR). Fætter Frederik havde også et godt stævne hvor han som den tredje i Greve Atletik nogensinde løb under 11 sekunder på 100m med tiden 10,93 sek. Han satte også klubrekord på 200m med 22,22 sek. Så alt i alt en rigtig god weekend for atleterne i Greve Atletik.