- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Stævnesæsonen er for alvor kommet i gang for Greves atleter her i de sidste 14 dage, og det lover godt her op til de kommende danske mesterskaber, som afholdes i det næste stykke tid.
Tobias Andersson, som i den kommende weekend skal deltage i de danske mesterskaber i mangekamp, er startet med at sætte inde pr på 60m med tiden 7.13 sek. og på 60m hæk., hvor han løb 9.26 sek. Desuden så har Tobias også sat pr i højdespring med højden 1.80 m, hvilket lover godt for den kommende weekends 7 kamp, som Tobias skal lave. Storebror Peter Andersson er også startet sæsonen rigtig fint med 2 gode 60m løb. Peter har løbet 2 gange under 7 sek., med tiderne 6.99 sek. og 6.94 sek. i hans sæsonåbning. Deres fætter Kasper Andersson er startet sæsonen med en seniorklubrekord på 200m først med en tid på 22.17 sek. i første stævne, og så senere i et løb i Oslo, her han løb meget flotte 21.84 sek. Kasper har også sat en lille pr på 60m med tiden 7.10 sek. så en fantastisk åbning på sæsonen for ham.
En måske en bedre åbning på sæsonen, har I kunne læse i nogle andre artikler på hjemmesiden. Ida Boe Rasmussen er den første Greve pige nogensinde, som har sprunget over 6 m. Hun sprang 6.06 m i hendes første indestævne. Super flot af Ida, og hun forsatte med de gode resultater og viser, at hun er i fantastisk form for tiden. Til et stævne i Randers løb hun først ny PR og ny KR på 60m med tiden 7.60 sek. Lige efter løber Ida et fantastisk 60m hække løb i tiden 8.30 sek. Her sætter hun dansk U20 rekord, og det viser sig også at være Dansk U23 rekord, og som om det ikke var vildt nok, så er det også 3. hurtigste tid i Danmark nogensinde på 60m hæk indendørs for seniorer. Det lover rigtig godt for resten af sæsonen.
Tvillingerne Emil og Frederik Degn Pedersen har også skudt deres indendørssæson i gang. Det gjorde de begge 2 ved at støde længere end klubrekorden i kuglestød for 17 årige tidligt i konkurrencen, og hvem af dem skulle så løbe af med det længste stød og den nye klubrekord. Jamen det skulle de da begge 2, da de i sidste runde begge stødte kugle ud på 14.85 m. Flot sæsonåbning af dem begge. Det bliver spændende at se, hvem der støder længst til DMU om nogle uger.
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
I forrige weekend afholdte Ballerup Øst ungdom. Stævnet blev afholdt, selv Coronaen gjorde sit indhug i deltagerantallet, som blev reduceret 40%, fra tilmelding til stævnet var afholdt. Men stor tak til Ballerup, for alligevel at afholde stævnet på trods af, at mange hjælpere også måtte melde fra. Det var længe ventet, at der kom gang i inde stævnesæsonen for de unge mennesker, og det skete endelig i forrige weekend.
Greve var også ramt af en del afbud, men alligevel havde vi 12 atleter til start. I 12 års gruppen deltog Sofie Ivarsen på 60m og Sofie løb en fin tid på 9.78 sek. og var desværre kun nogle få tusindedele fra at gå i finalen. Nicolas Grønbech deltog i 3 øvelser. 60m, hvor han blev nr. 5 i tiden 10.15 sek. Længde, hvor det også blev til en 5. plads med et spring på 3.70 m, og kuglestød, hvor han blev nr. 4. tæt på en medalje med et stød på 6.89 m.
Hos de 13 årige drenge deltog Kasper Granlund først på 600m, hvor han blev Øst mester og løb et flot løb med tiden 1.54.06 min. Dagen efter løb Kasper 1000m. Her løb Kasper også rigtig flot, men desværre satte han spurten ind en omgang for tidligt, og måtte derfor gå lidt ned på den sidste omgang. Alligevel blev Kasper også her Øst mester i tiden 3.37.04 min.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
I denne weekend var et par Greve atleter i aktion til forskellige stævner. Ida Boe Rasmusen lavede det absolutte flotteste resultat til Randers Indoor hvor hun satte dansk U20 og årgangsrekord på 60m hæk med den fantastiske tid 8,31 sek. Tiden er den 3. hurtigste på 60m hæk nogensinde i Danmark. Ida varmede op til hækken ved en ½ time inden at løbe 60m på den ligeledes imponerende tid 7,60 sek. hvilket var PR og en kraftig forbedring af klubrekorden. I Oslo deltog Kasper Andersson i Bassen Sprint og her blev det også til nogle gode resultater. Således løb han 60m på 7,10 sek. hvilket var PR og 200m på 21,84 hvilket også var PR samt ny klubrekord.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
I denne weekend deltog Ida Boe Rasmussen i DAF’s landsholdsamling i Spring i Sparta Hallen på Østerbro. Samlingen var et test/analyse stævne hvor Ida deltog i længdespring. Her sprang Ida som den første kvinde/pige i Greve Atletik over 6m og resultatet på 6,06m er selvfølgelig klubrekord, men også det 10. bedste resultat indendørs i Danmark nogensinde. Ida sprang en hel del længere end de øvrige deltagere så mon ikke der også er en god chance for, at hun bliver udtaget til den kommende indendørs landskamp Nordenkampen, som finder sted i Uppsala i februar måned. Stort tillykke til Ida med det flotte resultat.
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson