text
Greve Atletik har brug for din hjælp til parkering af biler til Operaen i Hedeland – så sæt gerne x i kalenderen

En tur i Opera Hedeland er blevet en fast og elsket sommertradition for mange. I august 2022 opføres Verdis berømte opera AIDA. AIDA en tidløs historie om krig, kærlighed og forræderi.
 
Hjælp os ved Opera Hedeland: Det drejer sig om dagene:
Fredag d. 5. august 2022
Fredag d. 12. august 2022
Lørdag d. 13. august 2022
Man er velkommen til at hjælpe alle 3 dage, men een dag vil også være en stor hjælp. Især den 12. og 13. august er der brug for hjælp.

Vi skal stille 14-16 personer som hjælpere hver af de 3 dage der er opera i Hedeland. Vi skal hjælpe med at guide gæsternes biler på plads på 2 parkeringspladser, samt hjælpe med at guide dem ud igen, når operaen er slut. Under operaen sørger vi for ro på pladsen og der er der sandwich og vand til alle hjælpere. Der er også en flaske vand fra starten, så man kan læske sig, mens man står på parkeringspladsen
Praktisk: Der vil være rig mulighed for at opleve operaen. Der skal nemlig kun være nogle få stykker, som under operaen går en runde mellem bilerne engang imellem og sikrer, at ingen uvedkommende lusker rundt og skaber ravage. Forestillingen varer til ca. kl. 23.00, så vi forventer at være færdige, ca. kl. 24,00 - alt efter om der er udsolgt.

Vi har refleksveste med til alle (og nogle få lygter) da der kan blive ret mørkt til sidst og vi skal selvfølgelig både kunne se og ses på runderingerne. Har I selv en lygte, må I gerne tage den med.
Husk også lige at tjekke vejrudsigten for valg af påklædning. Det kan godt blive lidt koldt ud på aftenen og duggen falder jo også i tørvejr, så tag godt fodtøj på og lidt ekstra tøj med.
Vi skal mødes ca. kl. 16.45 ude i Hedeland (endelig mødetidspunkt kommer senere)
Hvis man ikke kan nå det til 16.45, så meld endelig til alligevel med mulig mødetid, da nogen godt kan møde lidt senere. Vi er som nævnt færdige omkring kl. 24.00.

Det klubben tjener ved opgaven, kommer vores unge atleter til gavn, så vi vil sætte stor pris på, om du/ I vil afse tid til at hjælpe. Selvom du/ I ikke har prøvet det før, håber vi meget på, du vil og kan hjælpe. Der vil være erfarne folk til at hjælpe i gang. – og du må selvfølgelig meget gerne tage din nabo med 

Tilbagemelding om hvilke dage du kan hjælpe - gerne hurtigst muligt til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. – så der kan være styr på hurtigst mulig.
 
På forhånd tak for din hjælp. Du kan melde dig til den 5., 12., eller 13. august kl. 16.45 – 24.00
Tilmelding hurtigst muligt til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 
Vi glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål, så skriv endelig. ( Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. )
 
De Bedste hilsner
Jane Gustavsen
Greve Atletik