- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Så startede indendørsstævnerne for alvor. 1. runde af Kronborg Games afholdes af Helsingør i Snekkersten Hallen. Man må stille op i max 3 øvelser, og så får man point efter, hvilken placering man får. Greve Atletik havde 4 deltagere, som alle stillede op i 3 øvelser, og de startede sæsonen 2012 på fornuftigvis.
Yngste deltager var Tobias Andersson, som også var første mand i ilden. Han stiller op i 10-11 års gruppen. Han løb en flot 60m hæk og fik en andenplads og ny PR med tiden 13.59 sek. Lige efter sprang han længde og her blev det til 3,21 m. Sidste øvelse var 60 meter og her løb Tobias også i ny PR med tiden 10.20 sek.
- Detaljer
- Skrevet af: Susanne Chabert
Blot 6 deltagere havde valgt at deltage i Hvidovres stævne i går søndag den 8/1-12. Men bare fordi vi ikke møder talstærkt op betyder det ikke at Greve ikke viser at de er der.
Kenneth ligger ud med at skulle springe højde, som jo absolut er hans favoritøvelse. Det kan man også se på hans spring, og med en PR på 1,70m. er der ikke langt til, at han kan springe over sig selv. Alligevel formår han at slå sin egen PR med 5cm. og kommer over 1,75m., til stor jubel i hele hallen, han vinder guld i højde. Kenneth stiller også op i 3-spring og her satte han også ny PR med et spring på 10,73m., og fik guld igen for det spring. Det var også meningen at han skulle springe stangspring, men denne disciplin blev aflyst.
- Detaljer
- Skrevet af: Knud Høyer
Ved årets sidste kuglestødsstævne i Hvidovre den 10. december fik vi 3 nye klubrekorder i kuglestød.
Freddy Holse var helt vildt opsat på at slå ny indendørs rekord for M 55.
Og det gjorde han så. Allerede i første stød, stødte han 11,41,m og så var målet opfyldt. Men det var ikke nok. Han var rigtig godt stødende og han endte med et resultat på 11,88 m og en flot ny klubrekord.
Også med senoirkuglen gjorde han det godt og fik 10,40 m og endnu en ny klubrekord.
Men de unge kunne også præstere på dagen. Asger Østerby fik en flot klubrekord i D14-15 med hele 10,71 m.
Og det er alt sammen her i starten af indesæsonen. Vi venter spændt på, hvad der sker til vinterens øvrige stævner efter nytår
- Detaljer
FÆLLES LØBETRÆNING
Som en del af vintertræningen, vil der igen i år blive fælles løbetræning for ALLE (små, store, gamle, unge, søskende, forældre, hurtige og langsomme ). Træningen er et supplement til indendørstræningen og er VIGTIG for alle grupper, da vi her i vinterhalvåret skal bygge grundformen op.
Træningen starter efter efterårsferien altså mandag den 24. oktober og vil som udgangspunkt være:
Mandag kl. 1730 fra stadion: Vi løber ud i området, evt. på Rævebakken eller stierne derovre. Det vil være "fartleg" tilpasset form og formåen.
Torsdag kl. 1730 på stadion: Let opvarmning og derefter fast program (den første del af vinteren) ? x 400 m med 1 min. pause. Det bliver ligeledes tilpasset form og formåen, så man løber x antal 400 m. (evt. efter nærmere aftale med sin faste træner )
Mød op - det bliver hårdt, men hyggeligt !!
Bettina
- Detaljer
- Skrevet af: Joachim Larsen
Flotte resultater af Greve atleter
Greves årlige afslutningsstævne fortsatte søndag kl. 10:00 med 4x60m hæk stafet. Her stillede Amalie Wulf, Anna Lange, Anne Søgaard og Tara Abrahamsson op, hvor de fik en flot 3 plads i tiden 49,89. Dette skete på trods af at Amalie Wulf faldt og Anna ramte en hæk.
Derudover løb Peter Andersson, Oliver Chabert, Christoffer Holm og Henning Elmer også hvor de hentede en flot 2 plads i tiden 45,24.
- Detaljer
- Skrevet af: Joachim Larsen
Flotte resultater af Greve Atleter
Med deltagere fra lande som Tyskland, Sverige, Italien og selvfølgelig Danmark, startede Greve Atletiks årlige afslutningsstævne. I alt fik Greve Atletik hentet 4 guld, 6 sølv og 6 bronzemedaljer samt et par klubrekorder og personlige rekorder. To af de medaljer som Greve Atletik fik hentet hjem, kom fra Nicoline Hansen og Mikkel Jørgensen som deltog i det årlige skoletræf. Nicoline kastede 37,58 og Mikkel kastede 45,45 hvilket rakte tik en 2 plads for begge.
- Detaljer
- Skrevet af: Anne Søgaard
Søndag d. 18 sept. blev der afholdt Østmesterskaberne i holdkamp. Stævnet foregik ude på Hillerød stadion, og Greve kunne stille op med 3 hold. Alle Greves hold leverede en flot præstation, og det endte med, at to af de 3 hold fik medaljer. Det var drengenes 12-13 års hold, og deres 15 års hold. Begge hold fik en flot 3. plads.
Pigernes 12-13 års hold præsterede også flot, men måtte nøjedes med en 4. plads.
- Greve atletiks veteraner høster igen gul
- Skoletræf 2011 for 5. Klasser
- Overnatning for de unge Greve atleter
- Nyt om klubtøj - klubaften hos Snow Fun i Roskilde.
- 2. dag til DMU
- Fantastisk 1. dag til DMU
- Dansk rekord til Amalie Lange i hammer
- Åbne Østerbro mesterskaber
- Medaljeregn til Greves veteraner
- Greve pigerne til LTU finalen