- Detaljer
- Skrevet af: Martin Jespersen
Gode resultater ved klubmesterskabet.
Kastestævnet, der samtidigt var uofficielle klubmesterskaber. den 9/10-2004 på Greve Stadion vil gå over i historien som det mesterskab, hvor der er blevet sat flest personlige rekorder og årsbedste. Der var desværre ikke mødt så mange op, lidt synd, når Knud og Inge endnu engang havde lavet et perfekt arrangement. Om det så var vejret havde de sørget for flot solskin. Deltagerne i klubmesterskabet var Bjarne, Kim, Knud, Inge og Flemming. Vi startede som sædvanlig med hammerkast. Her stod Kim over så det var kun de gamle, der var på banen her i første runde. Bjarne har været plaget af en rygskade i et stykke tid, så det var ikke overraskende at det ikke lykkes for ham at nå ud i nærheden af sin pr. Bjarne er ved at indøve en ny teknik, hvor han roterer 2 gange i stedet for 3. Det bliver spændende at se hvor langt han når til næste år. Det lykkedes heller ikke for Knud og Inge, men til gengæld satte Flemming både årsbedste og PR. Næste øvelse var kugle. Her var vi fem deltagere, da Kim også deltog her. Efter et par stød måtte Bjarne desværre trække sig fra resten af øvelserne, ryggen ville ikke mere. Kim satte til gengæld både årsbedste og pr med et stød på over 9 meter. Inge havde ikke nogen god dag, med flere ikke godkendte forsøg. Knud ville sætte årsbedste og prøvede med at par ufine tricks. Da han tangerede sit årsbedste på 10,03 prøve han at overbevise overdommeren om at der var blevet målt forkert og at det rigtige resultat var 10,04. Heldigvis var den myndige overdommer ikke til at rykke. Næste gang Knud stødte troede jeg at nu var den der, stødet var tæt på de 11 meter. Men den gik ikke, overdommeren tildelte ham straks en advarsel for at støde med en for let kugle !. Flemming satte igen årsbedste og pr.
Så var turen kommet til diskos. Jeg har i skrivende stund endnu ikke fået den officielle restultatliste, så det er kun de resultater, jeg kan huske, jeg har mulighed for at omtale. Jeg tror at Knud og Inge var nogenlunde tilfredse med deres resultater. Der var igen årsbedste og pr til Kim og Flemming. Sidste øvelse spyd havde kun Kim og Flemming som deltagere. Kim satte årsbedste med er kast på over 34 meter. Flemming satte pr og årsbedste med et kast på godt 16 meter
Næste gang vi holder kastestævne vil jeg opfordre så mange som muligt til at deltage. Det er rigtig hyggeligt og man får rigtig mange fiduser af de rutinerede kastere, der nyder at gå og øse af deres erfaring. Komplet resultatliste kan ses.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Jespersen
Vellykket Afslutningsstævne
Den 18-19 september afholdt vi igen Øst-Afslutningsstævnet på Greve Stadion, og igen i år blev det et meget vellykket stævnet, som vi primært har fået positivt tilbagemeldinger på. Afslutningsstævnet, som er gået hen og blevet Danmarks største atletikstævne, hvad deltagere angår med 1361 starter fordelt på 443 deltagere, har vi prøvet at gøre det til et specielt stævne for de aktive, med uddeling af t-shirts til alle deltagere og dommere, samt et tidsskema, hvor vi prøver at tage højde for, dem der laver flere øvelser. Greve Atletik stiller selv med 48 deltagere, og da vi samtidig stiller hovedparten af dommerne selv, så må vi sige at vi er flot repræsenteret i stævnet.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Jespersen
Tur til BonBonland
søndag den 26. September 2005
===> INDBYDELSE I PDF <===
BonBonland har igen i år et tilbud til alle idrætsklubber. Lad os gentage succesen fra de sidste
år, hvor flere af seniorerne fik mere guld, end de havde opnået i deres karriere.
Betaling sker ved indgangen, men vi skal have en forhåndstilmelding, da vi skal angive, hvor mange vi kommer.
Tag hele familien med, pak madkurven, kaffe/kage og mød op på Greve Stadion kl. 10.00, så kører vi derned i samlet trop. Prisen er 70 kr. per person.
Tilmelding senest torsdag den 16. september til:
- Flemming eller Kim Teilmann.
- ring på telefon nr. 43 61 11 20
- mail til
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Jespersen
Både vores kvindehold og vores herrehold har været i holdmatcher, og de leverede en god indsats.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Jespersen
Vellykket Skoletræf for 5. klasser
Greve Atletik afholdt igen i år Skoletræf for alle Greve Kommunes 5. klasser. 15 klasser med i alt 319 elever var tilmeldt, og de fik en god oplevelse med hjem. Alle eleverne skulle lave en 3-kamp bestående af en 60 m, længdespring og kuglestød, hvor alle fra klassen talte i en holdkamp imod de andre klasser, og de unge mennesker gik til den med liv og sjæl. Stemningen var rigtig god, og der blev livligt heppet på både klassekammerater og dem fra parallelklasserne, hvilket medførte gode resultater hos mange.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Jespersen
Følgende dage er der undervisning
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Jespersen
Til weekendens Østmesterskaber der blev afviklet på Bagsværd stadion, havde vi (desværre) kun 4 deltagere med. Men alle klarede sig utroligt flot. 8 gange PR. 1 Guld, 3 sølv og 2 bronze!!