- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
DMU's 1. dag i Skive blev en rigtig fornuftig dag for Greves atleter.
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Jeg håber, at alle har haft nogle gode jule dage og kommer godt ind i det nye år. Træningen starter igen i uge 2, med først træning mandag den 5. januar, og så er der ellers normal vintertræning, som før jul.
2014 er snart forbi, og det har igen været et godt år for Greve Atletik. Vores atleter har lavet mange flotte resultater i årets løb, og det er blevet til mange klubrekorder, og danske rekorder, og dem kommer I til at høre meget mere om fredag den 30. januar, hvor vi har præmiefest. Husk at tilmeld jer .Se indbydelse på hjemmesiden www.greve-atletik.dk eller på dette link Præmiefest 2015
- Detaljer
- Skrevet af: Knud Høyer
Morten Larsen modtog ved Atletikkens Årsfest prisen som Årets Leder. Samtidig blev hans klub Greve Atletik kåret som Årets Forening.
Med to ud af tre priser satte Greve Atletik et stærkt aftryk på lørdagens prisuddeling i forbindelse med Atletikkens Årsfest i Strib.
Først modtog de prisen som ”Årets Forening”. Sidste år var klubben også nomineret, men måtte dengang se Aalborg AM løbe med æren.
I indstillingen blev der bl.a. lagt vægt på, at klubben trods sin relativt lille størrelse har markeret sig som én af stærkeste ungdomsafdelinger i landet. Hvad fastholdelse og rekruttering af unge angår, er Greve Atletik ligeledes én de klubber, som er gået forrest. Greve Atletik afholder mange stævner på Greve Stadion fx Greve Atletiks Afslutningsstævne, som er et af Danmarks største baneatletikstævner over to dage med 664 deltagere og over 2100 starter
- Detaljer
- Skrevet af: Inge Falager
Lørdag den 4. oktober holdt Greve Atletik sit sidste kastestævne i år – og det blev et brag af et stævne.
Solen skinnede, og det var varmt, så der var lagt op til, at der kunne laves gode resultater. 15-16 kastere var mødt op ved starten kl. 10, og der blev lavet rigtig mange personlige rekorder, og sat en del klubrekorder.. Casper Jørgensen fra Amager håbede, at han kunne sætte en ny dansk ungdomsrekord, hvis alt gik godt. Han satte rekord ved DM i kastemangekamp i Hvidovre, men her øsede regnen ned en stor del af dagen. For Casper gik dagen rigtig godt.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
Fredag aften tog 32 aktive, 6 trænere og 5 forældre afsted i bus til årets DTU finale, som blev afholdt i denne weekend på det hyggelige og nyrenoverede Skovdalen Stadion i Aalborg i flot vejr. Vi havde kvalificeret os med 3 hold til finalen, og det gik forrygende. Drengeholdet indtil 15 år fik en meget flot 2. plads efter favoritterne fra Sparta, som de gav en tæt kamp hele dagen igennem og som de kun endte med at tabte med 300 point til. Pigeholdet indtil 15 år fik kæmpet sig til en meget flot og overraskende 3. plads, hvilket vi ikke var mange, som havde regnet med, da stævnet startede om morgenen. Holdet var nemlig ramt af skader, men pigerne ville det heldigvis anderledes, og de kæmpede sig til bronzemedaljerne. Endelig så opnåede pigeholdet indtil 19 år en 6. plads.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
I denne weekend blev de danske ungdomsmesterskaber afviklet på Østerbro Stadion og her vandt Greve Atletik hele 8 danske mesterskaber. Et voldsomt regnvejr lørdag nat var ved at aflyse stævnets 2. dag, da stadion søndag morgen lå under vand, men stor ros til Sparta som arrangør, som fik klaret dette, og de gjorde, hvad de kunne for at alting fungerede så godt som overhovedet muligt. Så på trods af dårlige vejrforhold begge dage, så blev der imponerende nok alligevel sat en del klubrekorder og personlige rekorder.
Hos de 14-15 årige drenge vandt Peter Andersson 100m i tiden 11,34 sek. og 200m i 23,05 sek. Begge tider var ny klubrekord og blev endda løbet i modvind. Oliver Charbert vandt stangspring med et spring på 3,40m. Endelig vandt Frankley Dadey, Oliver Charbert, Henning Elmer og Peter Andersson 1000m stafet i tiden 2.10,94 min. hvilket var ny klubrekord. Rigtig flot løbet af drengene som slog hjemmebane favoritterne fra Sparta. På 4x100m blev det til sølvmedalje i tiden 46,75 sek. til holdet Frankley Dadey, Oliver Charbert, Thomas Holm og Peter Andersson. Tiden var ny klubrekord. Peter Andersson vandt også en sølvmedalje i længdespring med til spring på 6,23m. Christoffer Holm vandt bronze i hammerkast med et kast på 44,34m samt i kugle med 13,09m. Endvidere blev Christoffer nr. 4 i diskoskast med 44,09m hvilket var ny PR.