Efter 3 medaljer på første dagen. En af hver karat, så håbede vi selvfølgelig på lidt mere på dag 2, samt nogle gode resultater, og vores atleter skuffede os ikke, og de leverede også en rigtig flot 2. dag.
Første øvelse var 60m, hvor vi havde en del i ilden. Alle vores deltager løb nogle rigtige flotte løb, med pr til de fleste., og 3 ud af vores 5 aktive gik i finalen. Først løb Marie Dahi i 15 års gruppen sig i finalen med ny pr. 8,25 sek. I den meget tætte finalen løb Marie flotte 8,27 sek. og endte på en 7 plads. I 16-17 års gruppen løb Anna Lange 1. hundrededel langsommer end Marie i indl., nemlig 8.26 sek., hvilket også var pr. Det ville åbenbart ikke have siddende på sig, så i finalen forbedrede hun tilden til 8,19 sek. Og fik også en flot 7 plads. Simon Bergquist løb 8,40 sek. D15 års gruppen, som ikke rakte til finale. I gruppen over D17, havde vi 2 deltagere. Frankly Dadey satte ny pr med 7,60 sek. Og var kun få hundrededele fra en finaleplads. Til gengæld løb Peter Andersson på trods af lidt influenza i kroppen sig sikkert i finalen med en tid tæt på pr 7,21 sek. Det medførte, at Peter havde 3. bedste tid til finalen, og den plads holdt han i finalen, i et hurtigt heat. Hvor vinderen satte DR, og Peter også løb ind i en ny flot pr. med tiden 7,16 sek. og dermed Greve Atletiks 4 medalje.
Den 5 medalje var tæt på at komme i kuglestød D17, hvor Christoffer Holm lå nr 3. indtil sidste omgang, hvor han desværre blev overhalet og dermed fik en flot 4. plads. Christoffer havde stødt en fin konkurrence og endte med en ny pr med et stød på 12,96 m.
Simon skulle så igen i ilden, denne gang i længdespring. Hen ramte desværre ikke planken og endte på fornuftige 4,68 m, det længste han har sprunget indendørs, men ingen finaleplads. Simon, som er først års i gruppen D15 er begyndt at springe med planke i stedet for zone, og det er ikke altid let. Let havde Anna Lange det heller ikke i længdespring. Efter hendes gode 60m, så overtrådte hun først hendes første spring med over 2 fod. 2. spring sad udenfor planken og sidste spring skulle være længere for at gå i finalen. Desværre var der nogen som var kommet til at flytte Annas tilløb til sidste spring, så tilløbet passede ikke og dermed blev det ikke til nogen finale her.
Til gengæld fik vi så 3 meget spændende længdespringskonkurrencer lige efter. Marie Dahi sprang i sidst først længdespring 5,25 m, hvilket var en flot ny pr. på 15 cm. Dette spring førte Marie med til langt inde i 6. og sidste runde. Desværre var der så 2 springere, som sprang længere end Marie, og Marie endte dermed med en flot bronzemedalje, men meget tæt på en guldmedalje. Det længste spring havde Peter Andersson også i hans konkurrence med 6,60 m også indtil sidste runde af konkurrencen, så blev Peter passeret af en konkurrent. Peter havde dog sidste spring i konkurrencen, men selvom det blev til et meget langt spring, så var den desværre overtrådt, og Peter fik en sølvmedalje og Greves 6. medalje. Sidste længdespringkonkurrence blev lige så spændende, men heldigvis med et bedre udfald. Asger Østerby sprang i D19 ud på 6,05 m ny inde pr, og førte også konkurrencen indtil sidste runde. Her blev Asger så også passeret af en konkurrent, men også her havde Asger sidste spring, og selvom Sager ikke ramte planken, så blev det alligevel til et flot spring og en forbedring til 6,18 m, hvilket var nok til at generobre 1. pladsen og dermed Asgers første danske individuelle mesterskab nogensinde til stor jubel i Greve lejren. Super flot af Asger, og Greves 2. guldmedalje til disse mesterskaber.
Under længdespringskonkurrencerne, så sprang Oliver Chabert højde i D17 gruppen, men Oliver, som også lå syg op til stævnet var ikke på toppen og klarede kun højden 1,60 m. Bedre gik det for Kenneth Pedersen, som tidligere på året har sprunget over 2 m, som den første Greve atlet nogensinde. Kenneth var igen godt springende, og viste at 2 meter springet tidligere ikke var nogen tilfældighed. Kenneth klarede ikke de 2 m denne gang, men sprang en cm lavere nemlig 1,99 m, og vandt en flot sølvmedalje. Flot og stabilt sprunget af Kenneth, som vi håber kommer endnu højere op i år. Højere håber vi også Maria Kjeldsen springer i år i stangspring, selvom hun sprang en fantastisk konkurrence. Maria gik ind på højde 2,20 m, og klarede alle højder i første forsøg indtil 2,50 lige under hendes egen pr. Den højde klarede Maria så i 2. forsøg, og herefter satte hun så pr ved at klare højden 2,60 m i første forsøg, og så var der pludselig en medalje hjemme. Højden 2,70 m, kom Maria faktisk også over, men desværre rev hendes stang overlæggeren ned, og dermed endte Maria med en bronzemedalje, som er hendes første individuelle medalje til et dansk mesterskab. Herligt.
Vi havde så kun løb tilbage. Først satte Mathias en flot pr på 400m i D17 gruppen, hvor han endda blev skubbet 2 gange i løbet og måtte standse op. Alligevel blev det til flotte 56,02 sek., og det lover rigtig godt for hvad Mathias kan løbe, når udendørssæsonen starter. Kasper Andersson løb også 400m i 19 års gruppen. Han løb et rigtig flot løb, hvor han måske lagde lidt for blødt ud, men fik løbet sig flot op, og endte med en ny pr på 52,60 sek. og en bronzemedalje.
Stævnet sluttede med 4x200m stafetter, og her havde vi 3 hold med. P15 løb først og her løb Maria, Jasmin, Marie og Fie, nogle flotte ture. En samlet 9. plads blev det til med tiden 1.57,52 min. Lidt hurtigere gid det for D17, som desværre måtte undvære Peter og Oliver. Frankly, Henning, Thomas og Mathias løb til gengæld alt hvad de kunne, og var tæt på en medalje med tiden 1.39,21 min., men måtte ”nøjes” med en flot 4. plads. Medalje kom der heldigvis for 19 års drengene. Asger, Sebastian, Kenneth og Kasper løb nogle fine ture, satte en flot D19 års klubrekord, og var tæt på seniorklubrekorden. Drengen løb 1.35,79 min, og fik en sølvmedalje med hjem.
Alt i alt endnu et fantastisk DMU for vores aktive atleter, som gør sig rigtig godt til mesterskaberne. Greve Atletik var den klub som vandt syvende flest medaljer, og vi endte med 2 guldmedaljer, 4 sølvmedaljer og 5 bronzemedaljer og oven i det et hav af personlige rekorder og klubrekorder. Herligt at vi har en god talentmasse i klubben, og at vi i det hele taget har nogle dejlige atleter i klubben. Vi glæder os til flere gode oplevelser, når vi går udendørs.