- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
Sæsonens første udendørs stævne, Glostrup Games, blev afholdt den 25. maj på Glostrup stadion. Vejret var ikke det bedste, men heldigvis holdt det tørvejr det meste af dagen. Greve var mødt op med 21 atleter og en del forældre som heppere og hjælpere i kuglestød. Stort set alle aldersgrupper var repræsenteret lige fra 10-11 årige til M65. Stævnet havde også deltager fra Ålborg og Silkeborg, samt fra flere tyske klubber.
Selvom det er tidligt på sæsonen blev der sat et hav af personlige rekorder, så det lover godt og de mange trænere kan være godt tilfredse. Greve atletik blev også den helt store medaljesluger. I alt 10 guld, 3 sølv og 7 bronze, fordelt på næsten samtlige atleter.
På 400m for henholdsvis D16-17år og MS var der lagt op til rene Greve dyster. D16-17år stillede med 4 løber fra Greve. Mathias, Peter, Oliver og Frankly. Der blev kæmpet et brag af en kamp og da løberne havde placeret målstregen, var det med Mathias som vinder, i en super tid på 53.75s. Hos MS var det Kenneth, Martin og Jesper der skulle dyste. Her var det Kenneth der passerede målstregen som nummer et, stærkt forfulgt af Martin. Også her blev der løbet stærkt og Jesper, der inden løbet ville være tilfreds med en tid på under 60s, løb på 57.71s
Alt i alt et super stævne af Greve, der allerede igen i næste weekend dyster ved Tårnby Games.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
Udesæsonen blev officielt skudt i gang, mandag d. 13
april da Greve Atletik afholdt åbningsstævne, hvor over 100 mennesker
havde fundet vej til stadion i det blæsende men dejlige vejr.
Under kyndig instruktion og med god musik, blev alle
varmet op af Frida Ahlmann og Maria Pico Kjeldsen, hvorpå man blev inddelt i
hold, med hver sin holdleder og dyrelyd.
Holdene blev herpå udfordret mod hinanden og til stor
morskab og tilråb, kom de igennem klassisk øvelser som sækkeløb
og parløb med benene bundet sammen, til bakkeløb med dyrebrøl,
afsluttende med tovtrækning. Efter anstrengelserne var der flødeboller til
alle aktive.
Mens de mange havde slidt og slæbt var der tændt op i
klubbens nye grille og der ventede grillpølser, brød, sodavand, øl, kaffe og te
til at slutte af på.
Rigtig dejligt med den store opbakning til arrangementet -
det lover godt for sæsonen der nu er i gang:-)
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Efter 3 medaljer på første dagen. En af hver karat, så håbede vi selvfølgelig på lidt mere på dag 2, samt nogle gode resultater, og vores atleter skuffede os ikke, og de leverede også en rigtig flot 2. dag.
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
DMU's 1. dag i Skive blev en rigtig fornuftig dag for Greves atleter.
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Jeg håber, at alle har haft nogle gode jule dage og kommer godt ind i det nye år. Træningen starter igen i uge 2, med først træning mandag den 5. januar, og så er der ellers normal vintertræning, som før jul.
2014 er snart forbi, og det har igen været et godt år for Greve Atletik. Vores atleter har lavet mange flotte resultater i årets løb, og det er blevet til mange klubrekorder, og danske rekorder, og dem kommer I til at høre meget mere om fredag den 30. januar, hvor vi har præmiefest. Husk at tilmeld jer .Se indbydelse på hjemmesiden www.greve-atletik.dk eller på dette link Præmiefest 2015
- Detaljer
- Skrevet af: Inge Falager
Lørdag den 4. oktober holdt Greve Atletik sit sidste kastestævne i år – og det blev et brag af et stævne.
Solen skinnede, og det var varmt, så der var lagt op til, at der kunne laves gode resultater. 15-16 kastere var mødt op ved starten kl. 10, og der blev lavet rigtig mange personlige rekorder, og sat en del klubrekorder.. Casper Jørgensen fra Amager håbede, at han kunne sætte en ny dansk ungdomsrekord, hvis alt gik godt. Han satte rekord ved DM i kastemangekamp i Hvidovre, men her øsede regnen ned en stor del af dagen. For Casper gik dagen rigtig godt.