- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
I weekenden deltog nogle af vores unge og ”gamle” atleter i DMU inde mangekamp og DM Masters i Randers Atletikhal, og det gjorde de med stor succes.
Anna Lange deltog i 5-kamp i P19 og i seniorgruppen, og Anna gjorde det forrygende. Anna lavede 4 personlige rekorder i de 5 øvelser og endte med at lave 3539 point i alt, og det viste sig, at være P19 år dansk rekord med over 100 point. Undervejs satte Anna klubrekord i 60m hæk, Kuglestød, 800m og selvfølgelig 5 kampen. En virkelig flot præstation af Anna, som nu er tilbage på fuld drøn efter, at hun var ude i det meste af 2017 pga. en brækket fod. Anna blev selvfølgelig dansk mester med hendes resultat i P19 års gruppen, og hun fik sølv i seniorgruppen. At en greve atlet vinder en medalje til et DM senior er vi ikke forvent med. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår vi sidst har vundet en individuel medalje til et dansk indendørs mesterskab. Der er mange år siden, og et flot resultat af Anna.
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Vores årlige præmiefest afholdte vi i Krogårdskolens festsal, som vi har gjort i de sidste par år, og det forløb igen i år rigtig godt. Vi var omkring 150 mennesker, og det virkede som om alle havde en rigtig god aften.
Aftenen starter altid med en fælles middag, hvor alle har taget noget med til en fælles buffet, og det så ud som om, at der var mad og kage nok. Efter maden startede vi med en film om året der var gået, og en stor tak til Sofie og Frida, for dette dejlige indslag, og så gik vi i gang med selve uddelingen og her startede et par af vores ungdomstrænere med at uddele diplomer til alle de unge på 17 år og derunder, som har vundet en bronze, sølv eller guld nål i løbet af 2017 både inde og undendørs, og her fik vi rigtig mange af vores ungdomsatleter på scenen. Det var især glædeligt, at vi fik mange nye af vores unge aktive op på scenen. Derefter uddelte vi diplomer til alle de atleter, som blev klubmestre. Klubmester er de atleter, som har lavet det bedste resultat i en øvelse i deres årgang i året både inde og udendørs, og igen blev der klappet en del for de mange atleter, som kom op på scenen. Det var dejligt at se, at en del atleter blev overrasket over, at netop de skulle på scenen.
Herefter uddelte vores ungdomstrænere diplomer til alle 3-kamp mestre i året som var gået, og inden vi holdt en pause, så uddelte Jane Gustavsen et par tilkendegivelser til nogle af de hjælpere, som har ydet en stor og uvurderlig hjælp til klubben i løbet af året, til nogen af de arrangementer, som vi har afholdt i løbet af 2017, og det skal de selvfølge have tak for, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle som har hjulpet klubben på den ene eller anden måde i år. Det har været en kæmpe hjælp for klubben.
Pausen blev lidt kort for nogle af os, da vi desværre fik sat en alarm i gang, men det fik vi løst, og inden vi forsatte i festen med at uddele årsgaver. Det er til de atleter, som har været 5, 10 15, 20 osv. år i klubben, og lige derefter hædrede vi så alle vores atleter, som havde sat en eller flere klubrekorder i løbet af året. Det er fascinerende, at vores atleter kan blive ved med at sætte klubrekorder. Vi er trods alt en klub, som har 49 år på bagen, og at så mange atleter stadig kan slå de rekorder som vi har sat i klubben i de sidste 49 år., så tyder det på at vi har nogle gode talenter i klubben.
Årets pokalmodtager blev så hyldet, og følgende aktive blev hædret for deres flotte resultater og indsats:
Pige ungdomspokalen Matilde Andersen
Drenge ungdomspokalen Victor Tvistholm Jørgensen
Pigepokalen Ida Boe Rasmussen
Drengepokalen Peter Andersson
Seniorpokalen Kasper Andersson
Veteranpokalen Kim Vilborg
Holdkampspokalen Louise Høkilde-Wassmann
Fiduspokalen Frida Ahlmann
Lederpokalen Sofie Skovgaard
Så havde vi alle vores danske mestre og dem som havde sat danske rekorder på scenen, og et par yderligere tilkendegivelser blev givet til nogle af vores hjælpere. Vores seniortrænere fik så lov at komme på scenen og blive hyldet for deres store arbejde i klubben, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er alle trænere i Greve Atletik, som yder et stort arbejde for klubben, og det skal de have en KÆMPE TAK for. Uden dem så fungerede klubben ikke og Greve Atletiks atleter ville ikke skabe de resultater som de gør.
Så blev det Kahoot tid med 20 spørgsmål om klubben. Tak til Laura for det gode indslag,og så sluttede vi aftenen af med at uddele præmier i lotteriet.
En fantastisk og hyggelig aften igen i år, og jeg gælder mig allerede til næste år. Tak til alle som kom og gjorde det til en god aften. Vi ses til træning og stævner her i 2018.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
- Detaljer
- Skrevet af: Jane Gustavsen
Syntes I også det skal være VORES SOFIE, der skal være Årets Unge Leder i Atletikken i Danmark ???
For så er der med at komme til den elektroniske stemmeboks på Dansk Atletik Forbunds hjemmeside. (ung leder afstemningen er på side 5)
GØR DET NU – Sidste chance er fredag den 13 oktober – men hvorfor vente!!
På baggrund af mange indsendte indstillinger har en jury nu nomineret tre navne i hver af de otte kategorier, hvor der skal uddeles en DAF Award.
Blandt alle de foreslåede kandidater til at blive hædret i kategorien ”Årets Unge Leder”, er Greve Atletiks Sofie Skovgaard er en af dem.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
Det blev også en rigtig god 2. dag til DMU i Hvidovre for Greve Atletik. Søndag blev det til 5 danske mesterskaber. Hos de 14-15 årige piger blev Ida Boe Rasmussen dansk mester på 80m hæk med tiden 11,62 sek. samt i længdespring med et spring på 5,37m. I samme aldersklasse vandt Laura Zilstoff kuglestød. Rigtig flot af Laura som havde startet dagen med diskoskast som måske ikke gik helt som hun havde håbet, men kom så meget stærkt igen i kugle med et resultat på 12,39m hvilket var PR samt ny klubrekord. Hos de 18-19 årige drenge vandt Peter Andersson 200m i tiden 21,85 sek. I samme aldersklasse vandt Oliver Chabert 110m hæk i den rigtig gode tid 14,34 sek. hvilket var PR og ny klubrekord. Det blev også til 2 sølvmedaljer til hhv. Maria Kjeldsen hos de 16-17 årige piger i stangspring med et spring på 3,00m samt til Phillip Vegge i vægtkast med et kast på 15,54m. Endelig vandt Anna Lange bronze i spydkast med et kast på 41,60m hvilket var PR og klubrekord. Rigtig flot af Anna som har været skadet i lang tid og som stadigvæk ikke er kommet helt ovenpå endnu.
- Detaljer
- Skrevet af: Martin Andersson
De danske ungdomsmesterskaber afholdes i denne weekend på Hvidovres nye flotte stadion. I det fine vejr lørdag blev der lavet en del rigtig gode resultater af Greve’s atleter. Således blev det til 2 danske mesterskaber. Ikke så overraskende blev Peter Andersson dansk mester hos de 18-19 årige drenge på 100m i tiden 10,73 sek. efter en tæt og spændende finale. Mere overraskende var det, at Jasmin Boe Rasmussen hos de 16-17 årige piger vandt spydkast. Super flot af Jasmin som inden konkurrencen havde 4. bedste resultat af de deltagende atleter. Det blev der lavet om på med en meget flot konkurrence hvor hun med resultatet 37,65m forbedrede sin PR med over 4m og i øvrigt hele 4 gange kastede længere end hendes gamle PR. Det blev også til en meget flot broncemedalje til Louise Høkilde hos de 14-15 årige piger på 300m i den flotte tid 42,88 sek. Endelig vandt Philip Vegge en broncemedalje hos de 16-17 årige drenge i hammerkast med et kast på 44,35m.
- Arbejdsdag i og omkring klubhuset
- 2 af vores atleter udtaget til EM
- 6 klubrekorder og en fin match af kvindeholdet
- Træning i sommerferien
- Flot dansk rekord af Ida
- DTU indledende runde
- Et fantastisk DMU for Greve Atletiks atleter
- Bronze til DM Senior
- 2 masters fra Greve fik guldmedaljer med hjem
- Generalforsamling den 7. marts kl. 19:30