text

Generalforsamlingen 2009

Onsdag den 4. marts afholdte vi vores årlige generalforsamling. Desværre var der igen i år ikke ret mange deltagere ud over bestyrelsen.

Bjarne blev valgt som dirigent. Han måtte så meddele, at generalforsamlingen ikke var indkaldt rettidig, selvom den har været annonceret i vores nyhedsbrev. Den var ikke ifølge vores vedtægter udsendt 14 dag før generalforsamlingen, men 7 dage før. Generalforsamlingen var derfor ikke lovlig, og hvis nogen vælger at gøre indsigelser imod generalforsamlingen senere, så skal der afholdes en ny ekstraordinær generalforsamling. På de den baggrund gennemførte vi generalforsamlingen.

Vi gik derfor videre, og Bjarne valgte sig selv som stemmetæller, da han, med det antal vi var, godt mente, at han kunne overskue dette. Herefter giv vi til beretningerne.

Formandens beretning fremlagde Thomas, og den blev vedtaget uden de store spørgsmål. Herefter fulgte korte beretninger fra veteranudvalget og ungdomsudvalget uden de store kommentarer. Morten Larsen kom med en opfordring til at de aktive skulle huske at indmelde deres PR og evt. klubrekorder til ham under statistikudvalgets beretning. Morten fremlagde også om stævneudvalgets beretning, og her opfordrede han igen, at vi i klubben bliver bedre til at skaffe dommere til vores stævner.  De skal helst på plads i så god tid som muligt før stævnet. Vi skal igen i 2009 afholde en del stævner, så vi skal bruge en del dommere.

Efter alle udvalgenes beretninger, fremlagde kassereren årsregnskabet. Her var ikke de store spørgsmål, men regnskabet viste også et overskud på lidt over 30.000 kr. Herefter blev budgettet for 2009 fremlagt. Budgettet viser et underskud på 30.000 kr, som især skyldes, at vi måske mister en del indtægter, som vi havde i 2008. Det blev pointeret, at det er vigtigt, at klubben får skaffet sponsorer i 2009, hvis vi gerne vil fastholde det aktivitetsniveau, vi har i klubben nu, og som vi tilbyder vores aktive medlemmer. Budgettet  viste også, at der skal ske en stigning i kontingentet, så seniorer og veteraner skal betale 250 kr i kvartalet, og juniorerne nu skal betale 200 kr. Vores passive medlemmer skal betale 100 kr. halvårligt, og en ny gruppe blev oprettet. Støttemedlemmer, som skal betale 100 kr. i kvartalet. Denne gruppe var først sat til 200 kr., men efter noget diskussion kom et modforslag på 100 kr. Alle disse kontingentændringer blev vedtaget.

Der var ingen indkomne forslag fra medlemmerne, men bestyrelsen berettede, at man arbejder på, at oprette en ungdomsbestyrelse, for at give de unge mulighed for at komme med deres mening og råd til fokusområder på ungdomssiden. De unge er allerede i gang med at arrangere det første møde, hvor der skal diskuteres hvordan de unge ønsker sådan en ungdomsbestyrelse bygget op samt hvilke områder de skal arbejde med og hvordan de skal arbejde sammen med Greve Atletiks bestyrelse.

Herefter var vi nået til valg af bestyrelse. Peter Goltermann trak sig fra bestyrelsen, men Jakob Hansen blev i stedet for foreslået til bestyrelsen. Jakob blev valgt, og som kasserer, da Marc valgte at trække sig som kasserer, men stadig være medlem af bestyrelsen. Alle andre bestyrelsesmedlemmer som var på valg blev genvalgt. Under dette punkt blev, bestyrelsen også gjort opmærksom på, at man ifølge vedtægterne skal have en ungdomsformand, hvilket man ikke endnu har udpeget. Det vil bestyrelsen kigge på i nærmeste fremtid.

Så var der kun eventuelt tilbage, og her var spørgelysten tilfredsstillet, så dirigenten takkede for en god generalforsamling.