text

2 danske mesterskaber til DMU

 

Ved weekends Danske indemesterskaber fik Greve Atletik 2 danske mesterskaber og 2 broncemedaljer.

Den første medalje kom i hus på førstedagen af de danske indemesterskaber i kuglestød for de 16-17 årige piger. Her stødte Mie Nelander kuglen ud på 10,41 cm i sidste stød, og det viste sig at være nok til et dansk mesterskab. Mie var ellers ligesom sidste år til inde DM på andenpladsen i de første 5 runder, og ligesom sidste år, så stødte hun sig på førstepladsen i 6 og sidste forsøg, men til forskel fra sidste år, så kunne hendes konkurrenter ikke svare igen, og dermed fik hun et flot Dansk ungdoms-mesterskab.

01-03-2009_billede_1

01-03-2009_billede_2

Det andet danske mesterskab tog Julie Fischer i højdespring, hvor hun i ungsenior gruppen sprang1,50 m og dermed blev dansk mester. Julie deltog også som senior, og her blev det til en broncemedalje. Vigtigst for Julie, som ikke har fået trænet højde længe, var, at hun fik lavet nogle gode spring, og det fik hun gjort. Samtidig viste hun også, at hun stadig kan slå sin lillesøster, da hun sprang 2 cm højere end hende. Dog varer det nok ikke længe før, det bliver meget svært.

Dagen efter sprang Julie længdespring, og her blev det med et spring på 4,87 m til endnu en broncemedalje, og igen et godkendt resultat fra Julie.