DMU i Århus
I weekenden d. 8.-9. september blev der afholdt DM for unge i Århus. Derfor var vi 26 forventningsfulde atleter, forældre, trænere osv. der fredag d. 7. september drog over mod det jyske. Turen derover var enormt hyggelig, selvom den var lidt langtrukken, men sådan er det vel, når man glæder sig rigtig meget til noget, og spændingsfølelsen blev af flere beskrevet således: ”Mit blod bobler!” og ”jeg ryster indvendig!”.
Da vi omsider nåede over på Jyllands østkyst, og fandt den campingplads vi skulle bo på, var det første indtryk; Nybyggerlandsby! Hytterne, vi skulle bo i, viste sig at være en del mindre end, vi havde regnet med, men de viste sig alligevel at være ok. En stor tak til Bjarne Rasmussen, som havde sørget for at vi havde et sted at bo den weekend!
Om lørdagen var Rasmus den første fra Greve til at vise sine evner på atletikbanen. Han kastede spyd og slog pr med 7 meter med et kast på 37,23 meter, og spyd viste sig at være en god øvelse. Mie kastede 2,2 meter længere, end hun plejede, og med et kast på 37,88 m blev hun danske mester. Det superflotte kast medførte, at en anden atlet fra klubben’s bukser revnede, fordi hun ville fremføre en sejrsdans for Mie. Heldigvis havde vedkomne noget indenunder bukserne. Caroline, leverede også en flot præstation i samme spydkastskonkurrence, hvor hun kastede 26,30 meter.
Mie blev ikke vores eneste medaljetager. Både Julie og Christoffer kunne efter weekenden kalde sig for Danmarksmester i hhv. højdespring og 3-spring. Julie med et spring på 1,51 meter og Christoffer med et spring på 13,39 meter, hvilket samtidig var en flot pr med 25 cm. Joachim ville også kæmpe om medaljerne, og med en god 300m i tiden 39,37 sek. blev det til en pr med 0,27 sek. og en sølvmedajle.
De andre øvelser om lørdagen gik knapt så godt. Pigerne på 15 havde en dårlig dag i 4 x 100 m stafet, det første skifte gik ikke så godt, nogen var utilfredse med deres løbspræstation, og de endte desværre på en 5. plads. Drengene 14-15 år løb også 4 x 100 m stafet. Her løb de på 49,29 sek, hvilket var hurtigere end deres hurtigste tid før, som var 49,70 sek. Desværre gik det ikke så godt om søndagen på deres 1000m stafet. Det startede med, at første skifte (mellem Nicholas og Abdoulie) gik galt, og de tabte depechen. Det slog dog ikke Abdoulie ud, han sprintede bare videre for fuld hammer. Men da han var omkring 50m fra Nabil, gik hans baglår i krampe og han måtte humpe resten af vejen. Efterfølgende løb først Nabil på 300m og Joachim på 400m ufattelig hurtigt, og til trods for de to uheld kom de ikke sidst! Alt dette for blot at finde ud af, at de var diskvalificeret. Alligevel var det utrolig godt kæmpet af de fire drenge. Stort skulderklap til dem. Det var også under denne stafet, at der blev taget nogle højst pinlige billeder af Rikke og jeg, imens vi af vores lungers fulde kraft heppede på Nabil og Joachim. Hvis nogen ligger inde med disse billeder må de meget gerne henvende sig til en af os, da vi meget gerne vil se, hvordan vi ser ud, når vi er ved at falde om af stemme- og iltmangel.
Kim Teilmann havde også en mindre heldig dag i længdespring. De første fem spring var overtrådt, og det sidste var ”kun” på 5,81 meter, altså ca. 60 cm kortere end pr. Mere held havde Abdoulie derimod i længdespring. Endnu en pr blev slået, og med et spring på 5,54 meter, blev den slået med 13 cm. Abdoulie endte derfor på en velfortjent 4. plads. Zenia Marker slog også pr, bare i stangspring, hvor stangen kom helt op på 2,40 cm – 10 cmhøjere end den plejede. Nabil, som kastede hammer, kastede 20,74 meter, hvilket vil sige, at han blev nummer 6. Mette løb 200 m på 28,55 sek., hvilket iflg. hendes eget udsagn var over al forventning. Det blev da også til en ny pr, 0,05 sek. hutigere end den gamle tid.
Flere teorier om vores gode resultater handler om den fantastiske fysioterapeut Anne-Marie, som vi havde lånt i anledning af stævnet. Selvom nogen måtte vente rimelig lang tid på at få hendes berømte massage, så var det det hele værd. ”Man kunne nærmest flyve bagefter” sagde flere af de atleterne, der havde prøvet det, og mon ikke udsigten til en skøn massage har hjulpet lidt på hurtigheden under de lange løb? Anne-Marie vil vi i hvert fald meget gerne have på besøg noget oftere!
Vejen hjem føltes ikke så lang som vejen ud. Måske fordi vi sov det meste af tiden, og kun vågnede for at indtage noget fast føde på McDonalds i Fyn. Måske fordi udsigten til at komme hjem og sove i sin egen seng var så tillokkende at tiden bare fløj af sted. Måske fordi man vidste, at man i denne weekend havde givet alt, hvad man havde i sig af energi, for at yde sit allerbedste, eller måske var det bare, fordi de andre i den bil, man kørte med, sov, og brugte ens skulder som hovedpude.
Hyggeligt var det i hvert fald og en rigtig god tur!J