Det blev til en fantastisk førstedag til DMU i Randers for Greve Atletik. Vores atleter fik løbet, kastet og sprunget sig til hele 11 medaljer, hvoraf 6 var guld, 3 var sølv og 2 bronzemedaljer. Derudover blev det til flotte resultater næste hele vejen igennem med en fantastisk stemning blandt vores atleter.
Dagen starter med 4 medaljer i de først 2 konkurrencer. I kuglestød gjorde vi rent bord hos de 18-19 årige drenge, hvor Frederik Degn Pedersen vandt guld med et årsbedste stød på 14.88 m, mens Emil Degn Pedersen vandt sølv med et stød på 14.53 m, og Christian Andersson vand bronze med et stød på 11.99 m. Samtidig sprang Ida Boe Rasmussen længdespring i 20-22 års gruppen, og selvom Ida ikke helt fik det til at fungere optimalt, så sprang hun en stabil konkurrence med 2 spring på 5.59 og det længste spring på 5.6m. og det var nok for Ida til at vinde en guldmedalje.
Vi kunne måske have vundet endnu en guldmedalje i 300m hæk for piger 14-15 år, hvor Sofie Ivarsen løb. Efter en lidt ujævn start, så fandt Sofie rytmen, og på sidste hæk havde Sofie arbejdet sig op og lå forrest, men desværre ramte Sofie den sidste hæk og faldt, og måtte desværre gå i mål, og dermed ingen medalje. Synd for Sofie på hendes debut på 300m hæk. Manja Jørgensen løb også lang hæk, dog var det 400m hæk. Manja løb rigtig flot og kom ind på en flot 4. plads og meget tæt på pr med tiden 72.55 sek.
Herefter var det tid til 100m. Første mand i ilden var Daniel Nielsen i 14-15 års gruppen, som løb årsbedste i indledende løb med tiden 11.38 sek., og sikkert i finalen. Christian løb også 100m, og det gjorde han også rigtig godt, da han også løb sig i finalen med næstbedste tid 10.88 sek. Så var blev det tid til finalerne. Daniel løb et super løb, og vandt sikkert og vi ventede spændt på tiden, da det så rigtig godt ud. Efter en del ventetid måtte man desværre konstatere, at man havde placeringerne, men man desværre ikke kunne få aflæst de korrekte tider, så synd for Daniel, som så ud til at have løbet en ny pr tid. Christian løb også rigtig godt i finalen. Endnu engang løb Christian under 11 sek., da han kom i mål i tiden 10.84 sek. Det rakte til en bronzemedalje. Sidste mand var Tobias Andersson i 20-22 års gruppen. Tobias kom ikke så godt fra start og kom i mål i tiden 11.15 sek. og en 6. plads.
Samtidig med 100m finalerne, så kastede Emil og Frederik hammerkast, og kort tid efter så kastede tvillingerne også vægtkast. Frederik vandt begge øvelser med 50.19 m i hammerkast, hvor det desværre ikke rigtig fungerede for Frederik, mens han til gengæld kastede flotte 20.33 m i vægtkast. Emil vandt sølv og var godt kastende i begge øvelser. Han kastede årsbedste i hammer med 47.13 m og ny pr i vægtkast med 18.73 m. Super flot af drengene som på førstedagen hver tog 3 medaljer.
Vi havde desværre kun et stafethold med i år. Det var pigerne 14-15 år som løb 4x100m. Holdet bestod af Kateryna Nademianova, Tilde Ravnsbæk, Sofie Ivarsen og Frida Laursen. Pigerne løb rigtig flot, og fik lavet nogle gode skifter, selvom de ikke har løbet så mange stafetter før. De kom ind på anden pladsen i deres heat med tiden 54.06 sek. og det rakte til en flot 4. plads samlet.
Mathilde Steenberg, og Manja Jørgensen løb 400m for piger 18-19 år. Det blev til en flot 4 plads til Mathilde med tiden 64.25 sek. og Manja løber 66.01, hvilket rakte til en 5. plads. Sidste atlet i ilden var Daniel, som sprang trespring. Det gjorde han rigtig flot. Daniel vandt med en ny super pr. med et spring på 12.01m.
Fantastisk førstedag for Greves atleter, og vi glæder os til dag 2.
11 medajler på førstedagen af DMU
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson