I år er DM senior udendørs delt i 2 stævner. Det skyldes, at man for at få noget tv tid har valgt at afholde længdespring, kuglestød og stangspring til DM ugen i Herning. Mens man i næste weekend har de andre øvelser til DM senior i Hvidovre.
Greve Atletik havde 4 deltagere med i Herning, og om fredagen skulle de 3 af dem i kamp i længdespring på torvat i Herning, hvor man havde lavet en længdespringsbane til formålet, og vi må sige at det gik super godt for vores aktive. Ida Boe Rasmussen var den første i ilden i kvindernes længdespring. Efter et overtrådt forsøg i første forsøg, så sprang Ida 5.85 m i anden forsøg, hvilket var nok til at gå i finalen og få yderligere 3 spring. Ida forbedrede sig så i 4 runde med et nyt PR spring med 6.21 m, og det var nok til at gå på andepladsen. Ida overtrådte de 2 sidste forsøg, som også så gode ud, og Ida vandt dermed en flot sølvmedalje til DM senior. Super flot sprunget af Ida, og hun viser igen, at hun er blandt Danmarks bedste kvindlige længdespringere lige pt.
Kort tid efter så sprang fætrene Frederik og Tobias Andersson også længdespring. Det blev også en spændende konkurrence. Tobias sprang tæt på pr i de 2 første spring med 6.66 m og 6.62 m, mens Frederik ikke rigtig kunne få det til at spille og begge lå udenfor finalespringene, så de skulle begge springe længere for at komme blandt de 8 bedste at få yderligere 3 spring efter 3. runde. Frederik sprang først og han fik endelig ramt et godt spring og spran tæt på PR med et spring på 6.85 m, og kom dermed op på 7 pladsen, kun 1 cm fra 8 pladsen, men inde i "det gode selskab". Det holdt for Frederik, for da Tobias skulle springe som sidste springer i 3. runde, så lå han stadig nr. 7 og var sikker på at gå videre til finalespringene. Tobias derimod, skulle sætte pr, hvis han skulle i finalen og springe 6.85 m, og det var lige præcis, hvad han gjorde, og han kom dermed også i finalen. Dermed fik begge ligesom Ida en del tv tid, da finalerne blev vist i tv. Begge blev ved at springe godt, men øgede ikke yderligere. Det betød, at de begge endte på 6.85 m, hvilket var sæsonbedste for Frederik og PR for Tobias, og i den grad godkendt at de 2 atleter.
Om lørdagen skulle Frederik Degn Pedersen så i aktion i kuglestød for Greve Atletik. Frederik som normalt dyster i 18-19 års gruppen og støder med en 6 kg. kugle, skulle nu konkurrere med Danmarks bedste kuglestødere også på en kuglestødsbane lavet midt i Herning centrum med en 7,26 kg's kugle. Frederik startede som lyn og torden med en ny pr. i første stød med meget flotte 14.21 m. Frederik forsatte de gode stød, og leverede en flot konkurrence lange stød, men han fik desværre ikke kuglen længere ud i de resterende 5 stød. Frederik endte på en flot 6. plads, og når man tænker på hans alder, så kan Frederik godt komme til at gøre sig gældende i fremtiden i kuglestød, og det er på trods af, at hammerkast er Frederik bedste øvelse, og den skal han også konkurrere i i den næste weekend, så det bliver spændende.
I den kommende weekend har vi endnu flere deltagere med fra Greve Atletik til DM senior i Hvidovre, så det glæder vi os til at følge.