text

Skoletræf 2005 for 5. klasser

 

Igen i år afholdt Greve Atletik Skoletræf for alle 5. klasser i Greve kommune. I år var der rekord mange klasser tilmeldt – nemlig 18 klasser og med i alt 373 elever var der virkelig gang i den på Greve stadion. Da der var så mange klasser havde vi valgt at indføre en ny øvelse – boldkast - således at alle eleverne i år skulle lave en 4-kamp bestående af en 60 m, længdespring, kuglestød og boldkast. Alle elever fra klassen talte i en holdkamp imod de andre klasser, og de unge mennesker gik til den med liv og sjæl. Stemningen var rigtig god, og der blev livligt heppet på både klassekammerater og dem fra parallelklasserne, hvilket medførte gode resultater hos mange.

En vigtig grund til, at stævnet fungerede så godt, var, at lærere og især vores dommere, hvor mange havde taget fri fra arbejde for at hjælpe, ydede en kæmpe indsats så stævnet forløb så effektivt, som det nu gjorde. Det skal lyde en stor tak til alle vores dommere, fordi de gider hjælpe klubben, så vi kan udbrede kendskabet til atletikken, og ikke mindst Greve Atletik.

Stævnet blev afsluttet med en klassestafet, hvor hver klasse tilsammen skulle løbe 2.000m. Det medførte en hektisk aktivitet på løbebanen, da de fleste elever deltog i stafetten. 373 elever, lærere og dommere, samtidigt på løbebanen kan godt se meget kaotisk og forvirrende ud, men den forløb uden de store problemer og var en perfekt afslutning på et godt stævne. Alle eleverne fik et diplom med deres resultater med hjem, og de 3 bedste piger og drenge i hver øvelse fik en medalje, samt får lov til at deltage i Danmarks største ungdoms atletikstævne, som jo er Afslutningsstævnet, som vi afholder den 17. og 18. september på Greve Stadion. Forhåbentlig vil disse unge mennesker tager imod tilbudet og deltage i dette stævne, og måske for smag for atletikken.

 

Se resultater og billeder i PDF (520kb) vi kan sende artiklen i Word format, men den fylder ca. 12Mb da billedekvalitet er noget bedre, evt. kan vi maile udvalgte billeder af medaljetagerne. Ønsker i billeder eller word dokument tilsendt kan i kontakte Morten Larsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.