text

Kasper Andersson fik sin senior landsholdsdebut, da han var blevet udtaget på 200m til Nordkampen, som blev afholdt i Helsinki i Finland. Kasper løb et fint løb, hvor han desværre ikke helt kunne holde farten til sidst. Han løb alligevel op til sit bedste med tiden 22,38 sek., som kun er 5 hundrededele under hans pr. Kasper har vist rigtig god form her på det sidste, så det bliver spændende at følge ham om 2 uger til DM senior, som afholdes i Odense. Stort tillykke til Kasper med han udtagelse og flotte debut.

I denne weekend har 3 af vores andre mandlige sprintere også være i kamp. Nemlig til Atleticumspelen i Malmø. Her løb de 60 m. Peter Andersson løb først 7,11 sek. i indledende, og så årets indtil nu hurtigste tid med 7,07 sek. i A finalen, hvor han blev nr. 3. Frankly Dadey har vist rigtig god form i år og har løbet meget stabile tider i år. Lørdag blev det først til 7,17 sek., i indledende og så til 7,18 sek. i finalen. Kun få hundrededele fra hans pr. Den sidst i kamp var Frederik Andersson, som løb 7,25 sek. i indledende og efterfølgende løb 7,26 sek. i B finalen.

Søndag var det kun Peter der deltog, da han skulle løbe 200m. Peter løb et fornuftigt løb og kom i mål i tiden 22,64 sek. Var tilfreds efter løbet, men synes alligevel, at han havde løbet lidt for anspændt undervejs. Alt i alt så lover det godt for Greve Atletiks deltagere, når de her om 14 dage skal i kamp til DM senior i Odense, og så ugen efter skal deltage til DMU i Skive.

Vi glæder os til at følge alle vores aktive til de næste spændende stævner.