Det var en fornøjelse at afholde 50 års jubilæum på Cafe Langsiden i lørdags. Receptionen, som vi afholdte forløb rigtig godt. Det kom rigtig mange ”gamle” atleter, trænere, støtter og venner fra Amager Atletik op og hilste på, og de 2 timer gik rigtig stærkt med at snakke om gamle dage, og forsøge at hilse på alle, som kom. Det var rigtig dejligt at se så mange mennesker, som i mange år ikke har været på stadion, og man derfor ikke har se eller snakket med, at de stadig gider komme forbi og fejre os. Det vidner om, at vi har gjort et rigtig godt indtryk og har haft en positiv indflydelse på rigtig mange i den tid, som de har været tilknyttet til Greve Atletik. Jeg ville meget gerne have brugt længere tid på at snakke noget mere med alle, men de 2 timer receptionen varede fløj afsted, og jeg håber vi får muligheden på et senere tidspunkt.
Alt for forløb perfekt, og der skal lyde en stor tak til alle som ville være med til at fejre os både til receptionen og festen bagefter, og en stor tak til Borgmester Pernille Beckmann, som også kom forbi og holdt en lille tale. Det betyder meget for en lille klub som Greve Atletik. Cafe Langsiden skal også have en stor tak, for det rigtig fine arrangement, som de havde stablet på benene for os. Både til receptionen og til festen leverede de god mad og især god service. Det var med til at gøre dagen fantastisk.
Hvis man ikke fik fat i vores 50 års jubilæumsskrift, så skriv eller ring endelig, så kan vi sende et til jer.
Til sidst vil jeg gerne takke for de gaver, vi fik og til bestyrelsen for det kæmpe store arbejde, som de yder.
Tak for en god dag, og se lidt stemningsbilleder nedenunder.
Formand Thomas Andersson