I pige 14-15 års gruppen så blev Ida Boe Rasmussen dansk mester og satte ny Dansk ungdomsrekord i længdespring for 14 årige med helt utrolige 5.48 m. Ida vandt også 60m hæk i en flot pr med 9.11 sek., mens hun vandt sølv i trespring med et spring på 10.33 sek., så en rigtig god weekend af Ida. Sara Olsson satte pr. i længdespring med et spring på 4.77 m. Cirkeline Hindsberg satte pr på 60m hæk med tiden 10.64 sek. Laura Zilstorff havde også et god weekend, da hun først vandt en flot bronze i kuglestød med et stød på 11.14 m. Derudover løb Laura 60m hæk, og her var hun tæt på at komme i finalen med tiden 10.10 sek., som var ny pr. Sidste pige i gruppen var Louise Høkilde, som løb 800m og 1500m og det blev til fine tiden på 2.35.67 min og 5.23.41 min. Louise, Laura, Ida og Sara løb også 4x200m og her blev det til en fin 5. plads med tiden 1.54.08 sek.
Hos drengene i samme gruppe havde vi 2 deltagere. Tobias Andersson havde en god weekend. Han startede med at blive Dansk mester i trespring med en fornem forbedring af sin pr. til 11.76 m. Så vandt han sølv i længdespring med et spring på 5.63 m og det fulgte han op med at få en bronze i kuglestød med et stød på 12.55 m, og til sidst så satte han pr på 200m med tiden 25.25 sek., og fik en 4. plads. Den anden i gruppen var Victor Chabert, som sprang højdespring. Han tangerede sin pr med et spring på 1.45 m.
I 16-17 års gruppen havde vi 4 deltagere, 2 piger og 2 drenge. Marie Dahi løb sig i finalen med tiden 8.22 sek., hvor hun så blev nr. 8. Hun sprang også længde, men her fik hun desværre 3 overtrådte spring. I samme øvelse deltog Jasmin Boe Rasmussen, og hun var desværre mærket af 14 dages sygdom, og det afspejlede sig i hendes resultater, hvor hun sprang 4.28 m, og på 60m hæk, hvor hun løb 10.57 sek. Frederik Andersson havde til gengæld en fantastisk weekend med hele 4 pr i sine 4 øvelser. Frederik gik først i finalen på 60 m, hvor han løb 7.44 sek., og blev nr. 6. så fik han en 7 plads i kuglestød med et stød på 11,91 m. På 200m fik Frederik også en 6. plads med en flot tid på 23.82 sek., og til sidst sprang Frederik for første gang over 6m i længde spring indendørs med et spring på 6.01 m. Phillip Vegge deltog også i kuglestød og han satte en flot pr med hele 70 cm, og blev placeret en plads bedre en Frederik på en 6. plads. Phillip stødte flotte 12.04 m.
I 18-19 års gruppen havde vi kun drenge med, da Anna Lange er skadet med en brækket fod, men drengene gjorde det rigtig flot. Peter Andersson løb først flotte 6.94 i indledende 60m kun 3/100 fra sin pr og den danske ungdomsrekord, som han tangerede i sidste weekend, men i finalen var Peter endnu bedre løbende og vandt en sølvmedalje i ny Dansk 18 års rekord med den fantastiske tid 6.86 sek. Greve havde hel 3 deltager i denne finale, hvor Oliver Chabert tangerede sin pr. med 7.14 sek, og blev nr. 6. Frankly Dadey kom ind lige efter på en 7 plads i ny pr. 7.19 sek. Utroligt flot at Greve havde 3 i denne finale. Oliver vandt 2 sølvmedaljer. Først i stangspring med et spring på 4.30 m og bagefter i 60m hæk med tiden 8.57 sek. Frankly deltog også på 200m, hvor han løb 23,42 sek. og på samme distance løb Mathias Astrup ny pr. med tiden 23.57 sek. Mathias løb dagen før 400m og her gik det rigtig godt. Mathias var tæt på guldet, men vandt en flot sølv med tiden 51.35 sek. som også var en ny pr. Oliver, Mathias, Frankly og Frederik løb også 4x200m og her blev det til endnu et sæt sølvmedaljer, da de løb den fine tid 1.32.70 min.
Vi havde også 2 deltagere i 20-22 års gruppen. Det var Kasper Andersson, som på grund af skole kun deltog i en øvelse, som var 200m. Kasper fik tildelt de svære bane 1, men løb en fin tid på 22.82 sek. og fik en bronze medalje. På samme distance i et andet heat løb Asger Østerby også fra bane 1 gode 24.40 sek. Asger løb også 60m, hvor han løb på tiden 7.49 sek., og han sprang længde, hvor han var tæt på medalje med et spring på 5.99 m, men blev nr. 5.
Alt i alt var det super weekend for Greve Atletik, hvor vi lavede super resultater og igen fik markeret os til et mesterskab. Greve blev nr. 8 på medaljelisten. Så tak for en god weekend, hvor jeg også gerne vil takke de forældre, som var med til at hjælpe med at køre, lave mad, kage, heppe m.m. Det er fedt at være en del af.
Thomas Andersson