I denne weekend blev DMU afholdt på Hvidovre Stadion i strålende solskin og sommertemperatur, perfekt vejr for atletik. Det blev et godt stævne hvor Greve Atletiks atleter vandt 4 danske mesterskaber til klubben samt adskillige sølv og bronzemedaljer samt satte 1 dansk rekord og flere klubrekorder.
Danske mestre blev Kenneth Pedersen i højdespring med 1,99m hos de 18-19 årige drenge, Oliver Chabert i stangspring med 4,10m hos de 16-17 årige drenge, 4x400m stafetholdet (Asger Østerby, Kasper Andersson, Henning Elmer og Kenneth Pedersen) hos de 18-19 årige drenge med tiden 3.31,35 min. hvilket var ny klubrekord. Desuden vandt de 16-17 årige drenge (Thomas Holm, Oliver Chabert, Frankley Daday og Mathias Astrup) 1000m stafet i tiden 2.04,08 hvilket var ny dansk ungdomsrekord for 16 årige drenge.
Sølvmedaljerne blev vundet af Maria Pico Kjeldsen hos de 14-15 årige piger i stangspring med et spring på 2,90m hvilket var ny klubrekord. Hos de 14-15 årige drenge vandt Phillip H. Vegge sølv i hammerkast med 40,22m. Hos de 16-17 årige drenge vandt Henning Elmer 400m hæk i den flotte tid 57,70 sek. hvilket var personlig rekord. Hos de 18-19 årige drenge vandt Kenneth Pedersen sølv på 110m hæk i tiden 16,16 sek. og Kasper Andersson vandt sølv på 400m i tiden 51,05 sek. hvilket var ny klubrekord.
Bronzemedaljerne blev vundet af Anna Ø. Lange i skydkast hos de 16-17 årige piger med et kast på 42,40m samt af Steffen Sjørslev hos de 18-19 årige drenge også i spydkast med et kast på 49,40m. Alt i alt en rigtig god weekend for Greve Atletik.