Nordiske veteranmesterskaber
Greve Atletik havde 2 deltagere med til de nordiske inde veteranmesterskaber, som blev afholdt i Malmø. Deltagerne var Thomas Andersson i gruppen M35 og Knud Høyer i M60.
Thomas klarede sig rigtigt godt. Først løb han 60m hæk, hvor han med et godt løb på 9.16 sek fik en sølvmedalje, samt en ny veteran klubrekord og kun 12 hundrededele fra at få en guldmedalje. Lidt efter fulgte han succesen op med en ny sølvmedalje denne gang i længdespring, hvor han nåede ud på 6.01m.
Knud deltog også i 2 øvelser, og i begge øvelser blev det til den lidt ærgerlige 4. plads. Han var tilfreds, for det blev til 11.50m i kuglestød, hvilket var ny klubrekord. Vægtkast blev en lidt speciel oplevelse, da man valgte ikke at kaste vægtkast indenfor, men flyttede det udendørs (i -4 graders frost). Derfor kunne Knud sætte årets første udendørs klubrekord til et indendørs mesterskab. Han kastede 16,60m, hvilket var udendørs veteranklubrekord i hans aldersgruppe.
Så alt i alt gjorde Greve Atletiks 2 veteraner en god figur til den nordiske mesterskaber.