Endnu en dansk rekord
Lige som man troede at udendørssæsonen er færdig efter Afslutnings-stævnet, så slog Anne Søgaard til ved et af vores kastestævner. Anne, som kun var en halv meter fra den Danske rekord i hammerkast P14, kastede i tirsdags en fantastisk konkurrence og kastede 2 gange over den gamle rekord på 37.82 m, og Anne endte med at kaste fantastiske 39,90 m i sit sidste kast og slog dermed den gamle rekord med over 2 meter. Flot, flot, flot af Anne, og et stort tillykke.
Rekorden er den tredje inden for 10 dage af Greves atleter, hvor også Signe Romer satte DUR i længdespring den 22/9 på Frederiksberg stadion, hvor Signe sprang meget flotte 5,29 m. Peter Andersson tangerede ved samme stævne den DUR også i længdespring med 6,08 m, men Peter sprang så længere ved Afslutningsstævnet den 29/9, hvor han kom ud imponerende 6,20 m.
En fantastisk afslutning på udendørssæsonen, hvor Greve Atletiks aktive i 2012 indtil nu har lavet kanon resultater, og har i den grad imponeret og markerede sig i Dansk Atletik i år.