Dag 1 til DM Veteraner
DM veteraner bliver i år afholdt i Aalborg. Greve har 3 deltager til start. Knud Høyer, Freddy Holse og Thomas Andersson. Det blev en rigtig god første dag for de 3 deltagere. Det blev til i alt 8 medaljer, hvoraf 6 var af guld og 2 var af sølv.
Knud Høyer deltog i 3 øvelser i gruppen M65, og det blev til guld i alle øvelser. Først vandt Knud kuglestød med et stød på 10.55 m. Kort tid efter kastede han hammer og i en spændende og tæt konkurrence, trak Knud sig også sejridt ud her. Knud kastede fine 37,70. Sidste øvelse var vægtkast, og guldet blev hentet med et kast på 14,64 m.
I M55 deltog Freddy. Han havde også 3 kastøvelser på første dagen. Freddy hentede først en sølvmedalje i hammerkast med et årsbedste kast på 33,63 m. Guldmedalje blev til i kuglestød, hvor Freddy stødte fornuftige 11,05 m. Han sluttede med vægtkast, hvor han med et kast på 12,34 m fik sin anden sølvmedalje.
Thomas var Greves sidste deltager, og han deltog i gruppen M40. Han var med i 100m, hvor det blev til en guldmedalje i tiden 12,75 sek. Thomas deltog også i 3-spring og her fik han også en guld med et spring på 10,94 m.
Alt i alt var det en god rigtig dag for Greves deltagere, og faktisk var der endnu en Greve borger i kamp. Inge Faldager, som jo sidder i Greve Atletiks bestyrelse, men som stiller op for Hvidovre. Hun deltog også i 3 kaste øvelser og fik 3 guldmedaljer.