text

DMU 2 dag

De 2 først i ilden om søndagen var Sebastian Romer og Asger Østerby, som skulle støde kuglestød. Sebastian satte i andet kast ny pr med 11,24 m og i tredje kast forbedrede han den så igen til 11,36 m, som selvom han gik i finalen, også blev hans bedste stød. Asger kastede 9,47 m, om var tæt på
pr.

Cecilie Porsdal løb 800m, og efter hendes 5. plads i går på 300m, så tog hun revanche og løb et godt og fornuftigt løb, hvilket rakte til en bronzemedalje, og dermed forsatte vi vores medaljeregn fra i går. Martin Jespersen skulle også forsøge at kæmpe om medaljerne på hans 800 m, men Martins form har desværre ikke været i top på det sidste, og det måtte han sande på hans 800m og han udgik efter 600 m.

Patrick Andersen, som kun løb stafet om lørdagen, deltog i
200m i dag, og det gjorde han i ny pr 27,91 sek, hvilket var en rigtig god tid,
da Patrick løb tiden i modvind. Flot af Patrick.

Herefter havde vi så en lang pause, og vi må sande, at vi godt både i går til frokost og aftensmad og i dag til frokost, godt kunne bruge nogle forældre/hjælpere, som kunne give en hånd med her, da trænerne i løbet af dagen har rigeligt at se til med de aktive. Det må vi forsøge at gøre bedre næste gang vi skal afsted.

Endnu en bronzemedalje. Amalie skulle nu støde kugle, og hun startede med et langt stød over 11 m, men overtrådte desværre. Efter indledende runde lå hun nr. 4 med et stød på 10,57, Hendes fjerde stød var også langt over de 11 m, men stadig nr. 4 efter de første fem runder. Så i sidste forsøg, så ramte Amalie den endelig, og med et stød på 11,58 m, så fik hun sin anden medalje og endnu en medalje til Greve.

Joachim løb så 110m hæk og fik en fin 4. plads i pr tid 16,65 sek og så i en modvind på -2,3. Udmærket løb af Joachim, som bagefter følte, at han kunne løbe endnu hurtigere. Som ekstra bonus, så blev Joachim i løbet af søndagen udtaget til næste weekends nordiske mesterskaber for Juniorer på 400m hæk. Et stort tillykke til Joachim.

Selvom vi stadig var oppe og køre efter de gode resultater, som de fleste af Greves deltager havde lavet indtil nu, så kom vi lidt ned på jorden igen i de 2 næste. Asger kunne ikke helt få det til at passe i diskos, og fik 3 ugyldige forsøg, og kort tid efter synes Amalie, at hun også lige ville gøre kunsten efter, og fik heller ingen markeret. Synd for de 2 deltagere.

Men vi var ikke færdige med at få medaljer. Zenia løb 3000m, og med en tid kun 3 sekunder fra pr, så løb hun en bronzemedalje hjem og Abdoulie Sowe ville også lege med, og med et spring på 6,13 m i længde, så vandt han også en bronzemedalje.

Thomas var på en næsten umenneskelig opgave, da havde klart dårligste tid inden starte af hans 5000m. Det blev så ikke bedre af at da løbe var skudt i gang, så ramte en kraftigt regnvejr Odense stadion, som varede næsten hele løbet, men Thomas gik uimponeret til opgaven, og løb en ny pr tid med
tiden 17.25,57 min. Flot af Thomas.

 

Så manglede der kun 2 stafetter. Først løb vores d15 1000m stafet, og det blev til en 4. plads med tiden 2.24,15 min. Så sluttede vores 19 årige drenge dette års DMU med at vinde en bronzemedalje på 4x400m i tiden 3.44,85 min.

 

Alt i alt var det et fantastisk DMU med 1 dansk rekord, 1 udtagelse til Junior NM, 3 danske mesterskaber, 2 sølvmedaljer, 7
bronzemedaljer, samt en masse pr. Flot, flot, flot af vores aktive.