Det blev en rigtig god første dag for Greves aktive til DMU i Odense. Første deltager i ilden var Sebastian Romer, som løb 300m hæk. Her blev det til Greves første medalje, en flot bronzemedalje med ny pr i tiden 44,95 sek. Kort tid efter løb Joachim Larsen 400m hæk, og det blev også til en ny pr i tiden 57,93 sek og Greves første danske mesterskab. Armene var dårligt kommet ned, før Amalie Lange i hammerkast kastede 5 meter længere end sin pr, og blev en sikker dansk mester med 43,75 sek, men yderligere var Amalies resultat også dansk rekord med 1,18 m. Rigtig flot af Amalie.
Samtidig med Amalie kastede, så var vores 2 stafethold i kamp i 4x100m. De 15 årige drenge løb en god stafet i en fornuftig tid 52,22 sek, som var 2 sekunder hurtigere end de tidligere i år har løbet. Det gav dem en samlet 6 plads. Herefter var det de store drenges tur drenge 19 år. Den kom i mål i fornuftige 45,95 sek, hvilket gav endnu en bronzemedalje.
Så var det gavernes tur. Thomas var første løber, og han satte pr med 6 sekunder med en tid på 4.33,08 min på 1500m, hvilket gav ham en 6. plads. Zenia løb også 1500m og løb en udmærket tid på 5.20,66 min, og det gav Greve endnu en medalje, denne gang af sølv.
Kenneth var også meget tæt på medalje, men lidt flere nedrivninger i højdespring, gjorde at han måtte nøjes med en 4. plads. Dog kan Kenneth være godt tilfreds, da han satte ny pr med 3 cm og endte på højden 1,67 m. Flot af Kenneth, som har forbedret sig rigtig meget i denne disciplin i år.
Asger Østerby kastede hammer, men kunne ikke rigtig få det til at fungere, og endte på længden 21,55 m. Det samme gjaldt Amalie Lange i spydkast, som ikke lige er hendes favorit øvelse. Hun endte med et kast på 25,38 m.
Herefter skulle Mie Nelander så i ilden, og det var hele to gange lige i træk. På trods af problemer med ryggen, så kunne Mie alligevel blive dansk mester i kuglestød med et kast på 10,44 m, selvom hun ikke tog alle sine 6 kast. Anden øvelse var spydkast, og det blev hurtigt klart, at Mie ikke kunne kaste 100 pct igennem. Så med forkortet tilløb, kastede Mie 33,30 m, hvilket alligevel rakte til en sølvmedalje.
Så manglede vi kun 3 udøvere. Cecilie Porsdal løb 300m, og tiden 33,13 sek var tæt på pr, og det gav hende en 5 plads i et meget stærkt felt. Joachim Larsen og Martin Jespersen løb som sidste øvelse 400m. det var desværre ikke lige deres dag i denne øvelse. Joachim løb 53,76 sek i et pænt løb, men hvor han simpelhen manglede det ekstra gear, som kunne give ham en god tid, og Martin løb rigtige gode 200 m, men gik så helt ned og endte i tiden 55,28 sek langt fra pr.
Dog var det alt i alt en forrygende dag med 1 dansk rekord, 3 danske mesterskaber, 2 sølvmedaljer, 2 bronzemedaljer og mange flotte personlige rekorder. Rigtig god dag for Greve Atletik.