text

Lyngby Games 4-5. juni 2011

Det var en meget varm og solrig weekend i Lyngby, hvor Greve Atletik stillede med 16 glade atleter.

Lørdag startede helt fantastisk med længdespring for de 12-13-årige drenge, hvor Peter Andersson overgik sig selv og sprang 5,03 meter, hvilket er ny PR og samtidig ny klubrekord. Den gamle klubrekord blev sat helt tilbage i 1979 og var på 4,96 meter – en rekord Peter i øvrigt tangerede til Tårnby Games. Dette super flotte spring fik Peter sølvmedalje for. Herudover løb Peter 80 meter i tiden 11,21 og løb sig direkte i finalen, hvor han løb flotte 11,11 hvilket også både er ny PR og ny klubrekord (sat tilbage i 1990) og her vandt Peter endnu en sølvmedalje!! I spydkast kastede Peter 27,92m, som rakte til en fjerde plads.

Christoffer Holm Wiingaard (D12-13) deltog i spyd og diskos. Han kastede henholdsvis 19,23 m og 21,29 m og det blev til en sølvmedalje i diskos.

I højdespring for de 8-9-årige drenge deltog både Aleksander Holm Wiingaard og Tobias Andersson. Tobias sprang 1,00 meter og Aleksander sprang 1,13 og det blev også til en sølvmedalje.

Aleksander fortsatte til kuglestød, hvor han kom i finalen og endte med et bedste stød på 7,08, hvilket indbragte endnu en sølvmedalje. Tobias skulle løbe 40 m og det gjorde han i tiden 7,34 og han løb sig dermed direkte i finalen senere på dagen. I finalen løb han flotte 7,17, som rakte til en fjerde plads.

Begge drenge løb senere på dagen 400 m, og Bisse løb i tiden 1.24,59, mens Alek løb i 1.18,92 og det var hurtigt nok til at vinde løbet.

Frederik Andersson deltog i drenge 10-11-år og stillede op i 60m, længde og kugle. Han løb sig i finalen i 60m i hurtige 9,59, men løb lidt langsommere i finalen på 9,65, hvilket rakte til en femte plads. I længde sprang han 3,80 meter og i kugle røg den helt ud på 8,35 meter og det er en overbevisende ny klubrekord (sat i 1973 på 7,04m) og det indbragte ham en bronzemedalje.

I D15 deltog Sebastian Romer i 300 m hæk og kuglestød. Han løb en sikker sølvmedalje hjem i 45,82 og sikrede sig endnu en sølvmedalje i kugle med et stød på 10,73 m.

Pigerne var selvfølgelig også i ilden og for at starte med de yngste (P9) deltog Ida Boe Rasmussen i 40m, hvor hun løb sig i finalen i tiden 7,24. I finalen løb hun 7,01 og det var lige uden for medaljerne – en fjerde blev det til.

I P13 deltog Cecilie Aagaard i spyd og diskos og hun kastede henholdsvis 13,19 og 14,45. Sofie Revall havde meldt sig til længde og 600 m og Sofies bedste spring var på 4,44 m og hun løb i tiden 2.03,16.

Cecilie Porsdal løb en guldmedalje hjem i 300 m i tiden 42,94.

Søndag lagde Cecilie Porsdal ud med at kaste spyd, og hun kastede sig i finalen og hendes længste kast blev noteret til 27,93 m og det fik hun en bronzemedalje for. Senere på dagen løb hun 200 m i tiden 27,63.

I P13 stillede Cecilie Aagaard op i kugle, hvor hun stødte 6,76 m og i højde, hvor hun satte PR med et spring på 1,30 m. Mette Bjørnson deltog også i højde og hun sprang ligeledes 1,30 m – mener også det var PR! Eline Grün skulle løbe 200 m og det gjorde hun i fin stil i tiden 32,15.

Ida Boe Rasmussen (P9) stillede op i boldkast, længde og 200 m. Ida kastede 15,65 m i bold og hun sprang 3,41 m i længde, hvilket indbragte hende en bronze. I 200 m løb hun i tiden 36,39.

I D9 skulle Tobias kaste bold og løbe 200 m, mens Aleksander skulle springe længde og løbe 200 m. Begge drenge løb rigtig flot og Bisse løb i tiden 34,91 og Alek løb i 34,17. Tobias kastede 30,29 i boldkast og Aleksander sprang 3,08 m i længdespring.

Jarl Abrahamsson (også D9) løb ligeledes 200 m og herudover 800 m og fik indviet sine helt nye pigsko. Han løb i tiden 41,78 på 200 m og 3.20,94 på den onde 800 m.

Aleksander Jakobsen (D15) løb en super sej 3000 m i tiden 11.11,89 efter en længe skadespause.

I D13 var Peter, Christoffer og Oliver på banen. Peter løb 80 hæk i tiden 15,03 og 200 m i tiden 28,48. Christoffer sprang højde (dvs. han løb nu mest forbi J) og blev noteret for 1,20. Til gengæld satte han ny PR og klubrekord i hammer med et kast på 23,60 m og vandt guld. Oliver havde valgt 80 m hæk, 200 m og højde og han løb 14,55 i 80 hæk, i 200 m blev det til 29,58 og i højde sprang han 1,30 m.

Sebastian Romer sluttede søndagen af med at løbe 800 m i tiden 2.10,28 og han skar dermed over 3 imponerende sekunder af sin PR og hev en bronze hjem.

Alt i alt fik Greve Atletik 3 guldmedaljer, 7 sølvmedaljer og 4 bronzemedaljer – super fantastisk J

 

Se vores billeder fra Lyngby Games her