text
  
Hyttetur 2011 Hulemosegård.
 
Fredag d. 8/4-11 tog vi afsted til hulemosegård, hvor vi spiste dejlig mad. Da vi havde spist, lavede vi en slags ”familie stafet” hvor vi skulle ud på forskellige poster. Ved en af posterne skulle vi skrive et lille vers, som vi så skulle synge for alle de andre når vi alle var færdig med vores poster. Det gik rigtig godt for alle holdene så vi vandt alle sammen (-:
Så var det tid til at sige farvel til Mor og Far.
Da det var gjort skulle vi pakke ud og puttes af mor Berit, så vi kunne være friske til træningen om
lørdagen, og det meget uhyggelige natteløb… uuhhh.Hyttetur_2011
Lørdag morgen vågnede vi alle tidligt, og spiste morgenboller. Da vi havde spist morgenmad skulle vi ud og løbe. Men inden vi løb tog vi det hotteste billede ever.
Det var en meget lang løbetur, så da vi endelig holdt pause, var alle meget trætte hvor også nogen havde ondt ”mange” steder. Derfor måtte dem der havde ondt gå hjem med Joachim, mens de andre lavede meget hård træning.
Da vi alle var kommet tilbage fra løbeturen, var der hygge hvorefter der blev serveret Berits monster-frikadeller, pølsehorn, pastasalat og koldskål (-:
Da vi havde spist gik de fleste udenfor, og så begyndte, Vandkampen!!!. (Sebastian Romer og Kenneth Pedersen var målet for alle de lækre piger) (-:
Da det våde tøj var skiftet gik de fleste op og spillede bordtennis, men der var også nogen der lavede ”stunts” på skråningerne ved åen, hvilke resulterede i at de fleste var rigtig meget, helt vildt beskidte (-:
Inde i hygge stuen sad Julie og lavede sildebensfletning og franskfletning på alle de smukke piger i greve atletik.
Efter alt hyggen og legen skulle vi spise den bedste aftensmad, som bestod af burger eller flæskesteg sandwich, sundt og grønt, Berits hjemmelavede syltede agurker og en helt masse andet …Mmhhh.
Så var der ikke lang tid til det spændende natteløb…. uhhh.
Det manglede kun lige at blive mørkt, vi kunne næsten ikke vente. Men det var nu meget dejligt lige at slå mave efter man havde proppet sig med al den lækre mad.
Men det blev selvfølgelig også mørkt, så vi skulle dele os ud i de 4 grupper. Da vi var kommet uden for var det meget koldt, så det var godt vi havde taget masser af varmt tøj på. Det var uhyggeligt og bumlet inde i den mørke skov, hvor der var fældet masser af træer over det hele.
Vi skulle lave en masse forskellige poster, som var hamre søm, klæde os ud, svare spørgsmål, og gætte sange. Det
var virkeligt sjovt! Men der var jo vinder holdet, og det var hold 1 der vandt det hele (-: tillykke til jer.
Der var nogen der faldt i søvn imens de fortalte hvem vinderen var, andre gik i seng mellem kl.01.00-04.00.
Søndag morgen var pakke sammen dag (-: Tiden var bare gået lyn hurtigt. Vi var alle enige om at hytteturen skulle havde været dobbelt så lang. Men vi havde det i hvert fald også sjovt den sidste tid, fordi Anna, Anne, Sofie, Tara, Eline, og Mette havde lavet verdens sjoveste dans med sang og det hele.
Men det var så denne hyttetur (-:
Lavet af super tøserne fra Greve Atletik.
Sofie Revall & Anna lange<3

 

 

Under hytteturen fik de aktive samt forældre til opgave, at skrive nogle sange om Greve Atletik. Dette var en af "legene" fredag aften.

Melodi: I en kælder sort som kul…

 

Atletik er rigtigt sjovt,

Vi kan løbe og springe.

Her er intet der er flovt,

Medaljer vi vil bringe.

Sammenhold og hyttetur,

Atletik er det der dur.

Vi har sjov og glæde,

vi vil om det kvæde.

 

Nu er vi på hyttetur

Alle er vi sammen

Her er ikke tid til lur

Stoffer har tabt kammen

Ve er verdens bedste hold

Løbe, springe, kaste bold

Vi er jo fra Greve,

Morten har en mave!

 

Greve Atletik på tur,

Vordingborg nu kalder.

Hyttetur med sjov og spas

Bare vi ikke falder

Ned i åen den er kold

Ikke godt for sammenhold

Vi vil gerne vinde

Så kan solen skinne.

 

Her i Greve Atletik

Kan vi alle spirnge

Vi har sjov og stor teknik

Vinde gør vi alle

Piger, drenge, store og små

Store præmier må vi få

Guld og sølv og bronze

I har jo ik’ en chance

 

Her i Greve Atlteik

Er vi alle samlet

Vi er alle glade for

At vi ik’ skal bade

Natteløb og hyttetur

Og måske en lille lur

Vi vil holde sammen

Alt er fryd og gammen

 

På HMG der går det godt

Alle er så glade

Der bli’r knoklet dagen lang

Alle er helt flade

Sagen den er hyttetur

Alle trænger til en lur

Sammenhold det vil vi ha’

Alle de må gi’ og ta’!!