text

Greve Atletiks veteraner gjorde det godt


I atletik sluttes vintersæsonen af med de danske mesterskaber indendørs. De danske mesterskaber for veteraner fandt sted i Hvidovre søndag den27 februar, og her stillede Greve med 4 deltagere - der alle  kom hjem med medaljer.

DM-Veteran-Inde

Glade medaljetagere fra Greve Atletik. Fra venstre: Knud Høyer, Freddy Holse, Torben Larsen og Steen Skovgaard Larsen


Steen Skovgaard Larsen startede flot i højde. Han vandt højdespringskonkurrencen for Mænd 55 med 1,45, og fik ligeledes guld på 50 m, hvor han vandt med mere end 1 sekund over nr. 2.

 

Knud Høyer (formand for Idrætsunionen) havde tilmeldt sig i 3-kamp (et løb, et spring og et kast). Men da han allerede i længdespring, kunne mærke at benene var stive, meldte han fra. Turen går nemlig til Gent i Belgien om 2 uger til Europæiske veteranmesterskaber indendørs, og der var ingen grund til at tage chancer. Så han nøjedes med at tage en flot guldmedalje i kuglestød, med en ny klubrekord på 11,15 m

 

Torben Larsen, der normalt er konferencier ved Greve Kommune præmiefest  klarede en 3 kamp. Han fik en bronzemedalje i længde, samt sølv i både kugle og 50 meter. Og dermed fik han en samlet 2. plads i 3-kampen.  Men nu skal der trænes melder han ud. Det gælder om at komme i form til sommersæsonen starter.

 

Greve Atletiks formand Thomas Andersson plejer normalt også at tage medaljer hjem, men en slem influenza satte en stopper for dette. Han måtte holde sengen, og derfor var der ingen medaljer til ham i år

 

Freddy Holse M55 gjorde det også godt. Han deltog i kuglestød, og vandt med mere end 2 meter over nærmeste konkurrent. Desuden satte han klubrekord med  11, 20 m, og slog dermed den rekord, som Knud Høyer tidligere havde.

 

Så med 4 guldmedaljer, 3 sølv og 1 bronze er Greve Atletiks veteraner kommer rigtig godt fra start i 2011, og er klar til at starte udendørssæsonen, der går i gang efter påske på de røde baner ved Greve Stadion.

 

Skrevet af

Inge Faldager