text

DM INDE UNGDOM LØRDAG 5/3 2011 SKIVE

Der var i alt 14 aktive deltagere fra Greve, 2 trænere samt forældre og et par for at heppe.

Dagen startede først med lidt fælles morgenmad. Derefter gik turen til skive indendørs hal hvor stævnet skulle til at starte.

Allerede for morgenstunden troppede Betina Romer, Jesper og Rikke Porsdal op. De havde kørt den lange tur fra Greve for at komme heppe på de aktive. Dette gjorde de selv om de skulle hjem samme aften. Derudover troppede Susi og Elisabeth også op, de sov tilmed også til søndag.

Dagen startede med Asger, som var med for første gang. Asger skulle løbe 60m hæk, hvilket resulterede i en tid på 11,30, Super flot, taget i betragtning at der var 2 tyvstarter inden de kom i gang. Senere på dagen lavede Asger trespring med pr på 9.28.

Aleksander var ligeledes med for første gang og løb en flot 3000 m med en pr på 10.11.44

Joachim havde 2 gode løb med pr i begge sine løb - først 60 hæk på 9,15 hvilket rakte til en 4 plads, derefter 800 m med en tid på 2.02.75 som rakte til en 5 plads.

Thomas løb 3000 m med en tid på 10.20.72.

Patrick løb 800 m med en ny pr på 2.27.91, det var også Patricks første DM, så rigtig flot. Sebastian løb samme distance, men pga. et over booket heat resulterede det i en del tumult, og Sebastian blev trådt over den ene fod og endte desværre med at udgå.

Pigerne fra Greve sørgede for Greve Atletiks medaljehøst, de fik både guld, sølv og bronze. Godt gået, Grevepiger.

Amalie lagde ud med bronze i kuglestød med et stød på 11.39, derefter fulgte Cecilie med sølv i 800 m med en tid på 2.27.64 og til sidst fik Mie guld i kuglestød med et stød på 10.09. Mie nøjedes med et enkelt stød, da modstanden ikke var til stede.  Mie ville også skåne sin ryg efter en skadeperiode.

Alt i alt, en rigtigt god første dag, med en masse flotte resultater.

Efter den lange dag i Skive hallen kørte vi til Flyndersø hytte. Som altid fik vi dejlig aftensmad, Margit havde lavet 3 forskellige tærter, 2 forskellige salat og flutes, super lækkert. Som dessert havde Vibeke stået i køkkenet og kokkereret så der var pandekager ad libitum. Efter lidt hygge var det tidligt i seng, så alle kunne være klar til næste dags udfordringer. Selv om der blev sagt ”tidligt i seng”, endte det selvfølgelig med at de unge først faldt i søvn ved en 11-12 tiden. Men hvad kan man gøre ved det. J