text

I fredags afholdte Greve Kommune deres årlige pokalfest, hvor alle danske, nordiske, europa og verdensmestre blev hædre. Greve Atletik havde 12 danske mestre, som skulle hædres ved denne fest for deres gode præstationer i 2006, og selvom ikke alle 12 aktive var mødt op, så var vi en del tilskuere med selv, så atletikken var repræsenteret med ca. 20 personer i alt.

 

 

De fik alle noget at klappe af. For ud over at vores aktive skulle op på scenen og trykke borgmesteren i hånden og modtog hæder for deres danske mesterskaber, så havde bestyrelsen indstillet klubbens arbejde med talenter og eliteaktive til at modtage Nordea Danmark Fondens idrætsklubpris. Det viste sig, at Nordeas udvælgelseskomite også synes, at det arbejde, Greve Atletik gør, er godt, så det var en glad formand Thomas Andersson, som måtte op på scenen og modtage denne flotte pris.

 

Prisen var på 15.000 kr, hvilket var det maksimale beløb, som prisen kan lyde på, og vi er utrolig stolte af, at have fået prisen, som er et stort skulderklap til klubben for det arbejde, som vi gør for vores talenter og eliteaktive. Det er derfor vigtigt, at vi forsætter dette arbejde.