text

Sikken en dag – kan året afsluttes flottere!?

Eller er det ”kun” starten på en endnu flottere 2004 sæson, det vil tiden vise. Men imponerende er det i hvert fald, at Julie Sørensen lørdag d. 20/12 til Tomtespelen i Karlskrona slog Maria Basbøll’s 20 dage gamle danske rekord på 200m for 13årige piger med næsten et halvt sekund (47/100 sekund), så den nu er 28,68s. Efter stævnet d. 30/11 (se artikel) lå det lidt i luften at både Maria Basbøll og Julie Sørensen – inden for kort tid - havde mulighed for at løbe lidt hurtigere, men at det for Julie skulle lykkes at løbe næsten 1 sekund hurtigere end i Göteborg er rigtigt flot! Maria’s ”tab” af én dansk rekord blev dog opvejet af at hun på 800m satte ny dansk rekord med over 3½ sekund – Maria løb 2.37,20 den gamle rekord var på 2.40,8.

Maria løb den nye rekord hjem, i et løb hvor hun løb alene de sidste 750m – det er altså ikke let, og det var tydeligt at se, at hun havde svært ved at finde det rigtige tempo, selvom Maria har lidt erfaring mht at løbe fra feltet efter 50m bla. fra udendørs på 600m. Men da en omgang indendørs ”kun” er 200m (mod de 400m udendørs), kan det være svært at vurdere sit overskud når der mangler 2-3 sving. Derfor have Maria mange kræfter på de sidste 100m (dvs fra sidste sving J), hvilket tyder på at det helt sikkert er muligt at skære noget af tiden. Så selvom Maria mente, at hun måske burde have løbet lidt hurtigere – er det bestemt bemærkelsesværdigt, at det ”alligevel” lykkes at sætte dansk rekord med over 3½ sekund – Flot Maria.

Men vi var ikke færdige med at gøre os bemærkede til dette stævne. Julie Fischer deltog som 17årig i både 60m og længde – kan det gøres mere overbevisende end at vinde begge discipliner? Julie vandt 60m i tiden 8,66 også foran de 19årige, et rigtigt godt resultat på dette tidspunkt i træningen. I længde blev det til PR fra planke med 4,95m (alle spring i serien var over den gamle PR.) og endnu en første plads. Også rigtigt flot af Julie Fischer.

 

Sååå – kan året afsluttes flottere?