Dansk mesterskab til Zenia Marker
Til de fornyeligt afholdte danske senior og ungsenior mesterskaber havde Greve Atletik desværre kun 2 deltagere med, men Zenia Marker og Joachim Larsen gjorde til gengæld en god figur for Greve Atletik i de øvelser, som de stillede op I.
Zenia stillede op i 1500m og 3000m, og på første dagen løb hun 1500m. Zenia blev dansk mester i ungsenior gruppen i en tid, som var 4 sekunder hurtigere end hendes tidligere personlige rekord. Tiden 5.16.83 min sikrede Zenia hendes første danske mesterskab nogensinde, og rakte samtidig til en placering som nr. 6 i senior gruppen.
På andendagen løb Zenia 3000m, som kun var en ungsenior øvelse, og her gjorde hun det også rigtig godt, da hun skar næsten 15 sekunder, at hende bedste tid for 2010, og det sikrede hende en sølvmedalje på distancen ikke langt fra første pladsen.
Joachim skulle løbe indledende 400m hæk på stævnets første dag, men i sidste øjeblik kom der et afbud, som gjorde, at der i stedet for var direkte finale dagen efter. Vejret ændrede sig desværre fra at være solskin på første dagen til let regnvejr dagen efter. Dette så heldigvis ikke ud til at slå Joachim ud, og i et godt løb, som dog indeholdt nogle små fejl, løb Joachim de 400m hæk i tiden 58,88 sek, som var en forbedring af hans personlige rekord med 2 tiendedele, og som gav ham en flot 7 plads blandt landets bedste. Joachim, som kun er 18 år, har kun deltaget i de danske senior mesterskaber en gang tidligere, så han har årene for sig. Hans store mål er også at genvinde det danske ungdomsmesterskab, som han vandt sidste år. De danske ungdomsmesterskaber er først i september.
I alt i alt et flot mesterskab for vores 2 deltager, og et stort tillykke til Zenia med det danske mesterskab.