text

DM-inde for ungdom i Skive

Årets sidste indendørsstævne for vores ungdommer var DM-inde i Skive. Vi var igen i år godt repræsenteret med en god del aktive, hvoraf nogle for første gang skulle med til et DM. Da DM er et weekendstævne over 2 dage nemlig lørdag og søndag, og da det jo foregår i Skive, så lejer vi en spejderhytte fra fredag til søndag.

Desværre valgte vejret at drille, når man havde passeret Odense, men en hel del sne, og det medførte at vi blev en del forsinket til spejderhytten, da sigtbarheden var rigtig dårlig især i det jyske. Dette medførte også, at ikke alle nåede frem. Jesper valgte klogt nok at stoppe lidt nord for Vejle og indlogerer sig sammen med Cecilie og Amalie på et hotel, så de ankom først om lørdagen til Skive.

DM startede godt for vores aktive. Diane og Amalie, som begge er debutanter til et dansk mesterskab, var de første i ilden i kuglestød, og de startede begge med ny PR i deres første stød, og så var stilen jo lagt. Mie fulgte efter, og gentog sit danske mesterskab fra sidste år, og vandt også i kuglestød i en meget spændende konkurrence, hvor hun stødte lige så langt som nr. 2, men havde et bedre andet stød. Guld til Greve, og selvfølgelig højt humør. Nabil kunne have skaffet Greve den anden medalje, men fik ikke helt sit kuglestød til at fungere, og han endte på en lidt ærgerlig 4. plads, da han havde bronzen indenfor rækkevidde.

Joachim og Sofie løb hæk, og en flot 4 plads blev det til Joachim, og Sofie løb også et fornuftigt løb og blev nr. 12. Joachim var ikke færdig, men skulle også løbe 400m og 800m. I begge løb viste Joachim, at formen er god, og at han er i en god udvikling, da han i begge øvelser, satte nogle flotte PR, men tider der er hurtigere end hans udendørs tider, og med tanke på at det er meget svære at løbe indendørs, så lover det jo godt. Martin løb også 400m og 800m, og efter et flot senior DM i weekenden før, så havde han håbet på endnu flere gode resultater. Desværre var det ikke Martins weekend, og han fik ikke de resultater, som vi ved han kan præstere. Cecilie deltog også i 800m, og da det var hendes først DM, så er hun ”fortrinsvis med for at lære”. Hun gjorde det også godt, og satte også en ny personlig rekord, da hun løb næsten 2 sekunder hurtigere end hun nogensinde har gjort udendørs. Thomas løb lidt længere, nemlig 1500m og 3000m. Begge løb endte også med nye PR, så vi må konstatere, at Bettinas arbejde med vores løbergruppe har båret frugt, og det håber vi forsætter.

Sprinterne var også i kamp. Abdoulie løb 60m og 200m. Det blev til 2 fornuftige løb udenfor finalepladserne. Frederik og Nicolas løb også 200m, og her var der en tur på stafetten på spil. Den tog Nicolas, da han løb hurtigst og samtidig satte ny PR. Mette og Camilla deltog også på distancen. Her løb Camilla hurtigst og endte på en 5 plads, mens Mette ikke på trods af et ikke optimalt løb alligevel endte som nr. 6. Camilla deltog også i længdespring. Her sprang hun fornuftige 4.83m, hvilket rakte til en 9 plads.

Vores aktive sluttede DM af med maner. Pigerne stillede op på 4x200m i 16-17 år gruppen, med Diana, Karoline, Mette og Camilla på holdet. De løb et rigtig flot løb, hvor de tangerede seniorklubrekorden, og fik sat årgangsklubrekord, og samtidig løb en flot bronzemedalje hjem til holdet. Vi stillede også med et hold i 18-19 års drengegruppen, og drengene fulgte op på pigernes gode resultat. Abdoulie, Nicolas, Joachim og Martin løb de 4x200m, og det gjorde de også i ny årgangsklubrekord og ny ungsenior klubrekord, og tiden i deres heat viste sig også at være lige præcis hurtig nok, så endnu en bronzemedalje var i hus. Flot af vores stafethold, og i det hele taget et rigtigt godt DM af vores aktive. Vi har en klub med en god udvikling, og den skal vi fastholde og bygge videre på.

Cecilie Porsdal

14-15 år

800m

2.41.15

Nr 9

PR

Amalie Lange

 

Kugle

9.09

Nr 11

PR

Diana Jensen

 

Kugle

8.83

Nr 13

PR

Camilla Hansen

16-17 år

200m

28.36

Nr 5

 

 

 

Længde

4.83

Nr 9

 

Mette Kjær

 

200m

28,69

Nr 6

 

Sofie Skovgaard

 

60m hæk

10,80

Nr 12

 

Stafet

 

4x200m

1.52.53

Bronze

KR

Mie Nelander

 

Kugle

10.45

Guld

 

 

 

 

 

 

 

Thomas Sølvmose

16-17 år

1500m

4.44.60

Nr 14

PR

 

 

3000m

10.15.71

Nr 9

PR

Abdoulie Sowe

18-19 år

60m

7,61

Nr 10

 

 

 

200m

24.68

Nr 9

 

Nicolas Elmkjær

 

200m

26.05

Nr 13

PR

Frederik Thomsen

 

200m

26.69

Nr 16

 

Joachim Larsen

 

400m

53.63

Nr 6

PR

 

 

800m

2.03.21

Nr 5

PR

 

 

60m hæk

9.30

Nr 4

 

Martin Jespersen

 

400m

54.70

Nr 7

 

 

 

800m

2.12.36

Nr 11

 

Stafet

 

4X200m

1.38.41

Bronze

KR

Nabil Ahadi

 

Kugle

8.51

Nr 4