text

Afslutningsstævnet er Danmarks største atletikstævne

Årets sidste store stævne bliver traditionen tro afholdt på Greve Stadion nemlig Afslutningsstævnet, og igen i år kan vi bryste os af, at det er Danmarks største atletikstævne. Over 2000 starter fordelt på lidt over 600 personer blev det til i år, og det var en klar forøgelse af deltagerantallet og starter i forhold til sidste år. Stævnet er blevet et tilløbsstykke blandt atleter og trænere, fordi det ifølge andre klubber bliver drevet professionelt, de skal ikke stille med så mange dommere, der er altid godt vejr, og der bliver udleveret T-shirts til alle deltagere.

Alt dette gør det ikke kun til Danmarks største stævne men også til et af Danmarks bedste stævner. Dette er vi selvfølgelig meget glad for og meget stolte af, men stævnet havde ikke fungeret som godt som det gør, hvis ikke det var for alt det frivilligt arbejde, som bliver lagt i og omkring stævnet, og der skal lyde en stor tak til alle de forældre, ledere og aktive, som har ydet en kæmpe indsats som dommer, hjælper, træner m.m. til stævnet. Derudover kan Morten Larsen kun roses, for alt det arbejde og arrangement han lægger i stævnet. Det har stor indflydelse på, at vi kan kalde Afslutningsstævnet Danmarks største og bedste stævne.

Selvfølgelig har vi også en masse aktive deltagere med selv fra Greve, og det er dejligt at se, at de laver nogle gode præstationer på atletikbanen, især når man tænker på, at det er så sent på sæsonen. Vores nye aktive fremhæves, og dem har vi heldigvis en hel del af, for de klarede sig rigtigt godt. Især når man tænker på at det for de fleste var første eller kun andet rigtige atletikstævne, som de deltog i. Det er dejligt at se, at vi i år stillede med mange -7 årige, 8-9 årige og 10-11 årige til stævnet. De er fedt, at disse grupper er ved at være rigtig store, og gider gå til stævner. Man kan se alle resultaterne af resultatlisten (som ligger på vores hjemmeside), men jeg vil lige fremhæve nogle af dem, som, jeg ved, var gode.

Som sagt kender jeg ikke alle personlige rekorder eller de resultater, som de har lavet før, men Martin Jespersen satte nok den største pr. da han i et for ham perfekt 800m løb forbedrede sin rekord fra 2 min 18 sek. til 2 min 11 sek. En forbedring på hele 7 seks, hvilket må siges at være rigtigt flot.

Camilla Hansen satte i P15 års gruppen klubrekord i længde med 1 cm til 4,71 cm. I samme gruppe løb Camilla, Karoline Revall, Sofie Skovgaard og Maria Fischer nogle flotte 100m, selvom der var lidt for meget vind. Abdoulie Sowe løb også 100m og det gjorde han i flotte 12,19 sek., og her var godkendt vind.

Peter Andersson og Oliver Charbert løb i 8-9 års gruppen nogle flotte 60m løb, og i finalen løb Peter ny klubrekord med 9.68 sek. Oliver var kun 6 hundrededele langsommere.  I 9 års gruppen kastede Steen Sjørslev også bolden ud på 40,01, som også var ny klubrekord. I samme aldersgruppe men hos pigerne, så løb Karoline Meinertsen 60m også i ny klubrekord tid, men desværre for hende var der lidt for meget vind. Karoline tog dog revanche i længdespring, hvor hun satte ny klubrekord 3.61 m. I det hele taget havde Karoline et utroligt flot stævne.

I gruppe D11 så løb en af vores nye atleter Kenneth Pedersen faktisk 1 sek. under den gamle klubrekord fra sidste år på 600m med tiden 1.55.66 sek, men i samme aldersgruppe løb Sebastian Romer 1.51.99 sek. og fik dermed klubrekorden.

Der var mange andre flotte resultater, og dem kan I se i resultatlisten.  Tak til alle, der hjalp til med at gøre dette stævne fantastisk.