I dobbeltmatchen på Holbæk Stadion opfyldte herrerne deres mål og kvalificerede sig til 1. division næste år. I en meget tæt match, hvor holdene ofte byttede plads og lå meget tæt i kampen om de 3 første pladser, som giver adgang til 1. division. Kvalifikationen var først sikker, da vi løb 1. pladsen hjem på 4x100m og glæden hos herrerne var ikke til at tage fejl af, da 1. division er det niveau, hvor vi hører hjemme. Vores hold består af ”gamle” og unge, hvilket er en fornuftig blanding. Vi har i de indledende matcher og i kvalifikationsmatchen prøvet at stille op med 2 personer i så mange øvelser som muligt, ikke kun som garderinger, men også for at få så mange med på holdet som muligt. Det har været en succes, og skal følges op næste år.
Alle leverede det bedste, de kunne på dagen, men af gode resultater skal nævnes Jimmi Jakobsens 2. plads på 800m på 2.05 sek. og Morten Foltmar på 2.08 sek. i samme løb. Årsbedste til begge. Marc Lorentzen vandt 100m på 11.6 sek. og blev 2’er på 400m i tiden 51.61 sek. Keld Andreasen vandt sikkert hammer i 41.48 m, hvilket var med til at give os en god start på matchen og blev toer i diskos. Kim Teilmann løb årsbedste i 200m på 24.29 sek. med en mindre skade i foden og Benjamin Berner sprang 1.62 m i højde. Til sidst formandens 2 andenpladser i længde og 110m hæk, hvilket ikke var helt tilfredsstillende for ham selv, selv om resultaterne i begge øvelser var årsbedste.
Kvinderne var desværre ikke så heldige. Á point med Bagsværd om 3. pladsen blev det først annoncerede resultat, og det betød at man skulle tælle antal 1. pladser. Her havde vi 2 mens Bagsværd i kraft af deres stafetsejr i sidste øvelse havde 3. Det betød en 4. plads til vores kvinder. Resultatlisterne blev gennemgået igen for eventuelle fejl, og det medførte så 1 point i den forkerte retning til os, og derfor ingen tvivl om vores 4. plads.
Udfaldet kunne være blevet anderledes, hvis ikke vi var blevet ramt af sygdom på dagen og en skade i længde, men gode resultater i andre øvelser og et par nye på holdet, samt Bagsværd der også var ramt af uheld, ja så må vi bare prøve igen til næste år. Her skulle kvindeholdet også får nye kræfter op på holdet, da vi i klubben har nogle ungdommer, som til næste år må deltage.
Af resultater skal nævnes Nadia Lyducks fantastiske kuglestød, hvor hun i andet stød satte personlig rekord med 70 cm til 11.70 m. Det medførte en jubelscene, der ikke gav nogen tvivl om, at resultatet var fremragende. Maria Basbøll løb både 800m og en time efter 1500m, og det gjorde hun med 2 meget flotte personlige rekorder i tiderne 2.28 minutter og 5.12 minutter. 2 af veteranerne på holdet gjorde det også godt. Anita Andersson løb 5000m på 21.04 og Jeanne Sjørslev løb 400m hæk på 78.2 sek.