text

I denne weekend startede udendørs sæsonen for alvor med Tårnby Games som blev afviklet i stålende solskin. Tårnby Games er efterhånden blevet et stort stævne med en del deltagere fra flere jyske samt udenlandske klubber. Der blev lavet flere gode resultater af Greves atleter til stævnet. Hos de 12-13 årige piger vandt Ida Boe Rasmussen 60m hæk i tiden 9,70 sek. og blev nr. 2 i spyd med et kast på 29,31m hvilket var PR. Hos de 14-15 årige piger blev Marie Dahi nr. 2 i længde med et spring på 5,13m. I samme aldersklasse blev Laura Zilstorff nr. 3 i kugle med 9,63m. Hos de 16-17 årige piger imponerede Anna Øbakke Lange. Hun opnåede en 2. plads i hhv. højdespring med 1,55m og på 200m med tiden 26,33 sek. samt en 3. plads på 100m hæk med tiden 15,23 sek. hvilket var PR og klubrekord. En god optakt for Anna til næste weekends mangekamp. Hos drengene blev der også lavet en del gode resultater. Hos de 10-11 årige drenge vandt Asger Øbakke Lange kuglestød med 9,93m. Hos de 14-15 årige vandt Tobias Andersson 200m i tiden 25,27 sek. hvilket var PR. I samme aldersgruppe lavede Aksel Øbakke Lange nogle rigtig flotte resultater i hhv. længdespring med 5,51m samt i stangspring med 3,00m hvilket i begge tilfælde gav en 2. plads og var PR. Hos de 16-17 årige vandt Peter Andersson længdespring med et spring på 6,51m. I samme aldersklasse vandt Oliver Chabert stangspring med imponerede 4,60m PR og klubrekord, et resultat som også blev valgt som støvnets bedste hos drengene. Oliver opnåede også en 2. plads i spydkast med 48,85m hvilket også var PR og klubrekord, det lover også godt for Olivers mangekamp i næste weekend. Sidste mand i denne årgang Frankly Dadey nr. 3 på 100m i tiden 11,69 sek. hvilket også var PR. Endelig hos de 18-19 årige blev Kasper Andersson nr. 3 på 100m i tiden 11,35 sek. hvilket var PR og klubrekord. Alt i alt en rigtig god weekend for Greve Atletik som lover godt for de kommende holdkampe.