Allerede fredag var vi taget 7 personer, Anna, Anne, Frida, Peter, Asger til Herning og efter en god nats søvn, så vågnede vi desværre op til regnvejr. Da vi havde spist morgenmad, og tog til stadion, så var vejret klaret en smule op. Hæk var første øvelse, hvor der desværre var modvind. Alligevel fik alle løbet en fornuftig hæk. Asger løb som første aktiv 110m hæk i gruppen D16-17 år, og holdt 3 skridt 9 hække i hård modvind og løb 18,38 sek. Pigerne skulle så i gang med 80m hæk for P 14-15 år. Frida satte ny pr med 15,17 sek., mens Anne i samme heat løb fine 14,45 sek. Anna løb i heatet efter og hun gjorde det også rigtigt fornuftigt med 3 hurtigste tid 13,37 sek. Så var det Peters tur i gruppen 14-15 år, og han vandt sin hæk i hurtigste tid 15,24 sek., og lagde sig i spidsen for mangekampen.
Pigerne gik til højde og drengene skulle kaste diskos. Vejret ændret sig desværre igen til bygevejr, og det påvirkede især pigernes højde, hvor alle 3 piger kom over højde 1,37 m, og desværre ikke klarede næste højde. Asger kastede fornuftige 31,60m. Lidt ærgerligt, da han ellers havde lidt længere opvarmningskast. Peter kastede med at kaste i regnvejr, og kastede sit først kast i nettet. Efter et kast lige over 30 m i andet kast, så fik han ramt den i 3 kast, hvor han satte ny PR og KR med et kast på 37,78 sek.
Regnen drillede så også drengene i stang og pigerne i kuglestød. Drengene 16-17 år kom lidt sent i gang med deres stangspring, da man udsatte det 2 gange pga regn. Da de først kom i gang, så sprang Asger stabilt, og tangerede sin pr på 3,00 m. Han havde 3 rigtige gode forsøg på 3,10 m, men desværre uden held. Peter sprang efterfølgende i hans gruppe 2.30 m, hvilket var PR med 30 cm. Selvom vejret også var lidt i mod pigerne i deres kuglestød, så satte de alle PR. Anna stødte 10,29 m kun 4 cm fra hendes søsters KR. Så mon ikke hun vil forsøge at slå den senere i år. Anne stødte 9,34 m og Frida 7,25 m. Rigtig flot taget vejret i betragtning og efter et lidt skuffende højdekonkurrence. Rigtig mangekampsånd.
Regnen var heldigvis stoppet og pigerne manglede så kun 200m, og Asger spydkast. Peter manglede både spyd og 200m. Asger blev først færdig med sin 1. dag. Det gjorde han med en flot PR i spydkast med længden 35,43 m, og han sluttede dagen med at ligge nr. 5 men med kontakt til nr 2, 3 og 4. Så det bliver spændende at følge i morgen.
Pigerne løb så 200m, og her løb Frida først ny PR med tiden 31,26 sek. Anne var i 2. heat tæt på sin PR med tiden 30,92 sek., mens Anna i sit heat løb en fantastisk 200m, og vandt denne i den meget flotte tid 27,39 sek. En ny PR med hele 6 tiendedele. Anna ligger efter 1. dagen nr. 3. Anne nr. 9 og Frida nr. 13. For hold ligger de til en sølvmedalje, og det bliver spændende at følge, om Anna også kan skaffe sig en individuel medajle.
Selvom de andre var blevet færdige, så manglede Peter stadig 2 øvelser. Spyd var næste øvelse, og her kastede Peter et fornuftigt 1. kast, men til alles overraskelse blev hans kast markerede ej gyldigt, selvom det klart markerede. Da Peter så kastede sit 2. kast udenfor kasteretningen, så var der lidt nervøsitet at spore hos trænerne. Heldigvis fik Peter et gyldigt kast i 3. og sidste kast og hvor han fik fine 34,35 m. Peter forspring var nu skrumpet ind, men med en god 200m, hvor han løb 24,17 sek., så lagde han sig igen klart i spidsen for mangekampen. Faktisk er Peter kun 6 point efter den danske rekord, så der er noget ekstra at gå efter i morgen på dag 2.
Aftenen sluttede af med aftensmad på Bones, hvor billedet er taget (ikke så god kvalitet med iphone, men vi hyggede os) og desværre fik vi pga. vejret ikke taget så mange billeder af de aktive i aktion. Det håber vi, at få gjort i morgen, hvor vi forhåbentlig får en endnu forrygende dag.