text

NMVeteranKnudDet er ikke kun de unge, der gør positiv reklame for Greve Atletik. Inge Faldager og Knud Høyer kunne hjemtage hele 7 medaljer ved de Nordiske mesterskaber for Veteraner i Moss i Norge, der samlede de 500 bedste atletikveteraner i hele Norden.
Den mangedobbelte verdensmester Inge Faldager viste endnu engang sit høje internationale niveau, da hun suverænt vandt hele 5 titler i gruppen for kvinder 65-69 år. Hun blev en af mesterskabernes helt store navne med 3 nordiske rekorder i vægtkast med 14,87 m, hammerkast med 39,84 m og i den afsluttende kaste-5-kamp med 4572 point . Derudover blev det til guld i diskos, kugle og hammerkast, samt en sølvmedalje i højdespring.
Knud Høyer havde også et godt mesterskab. Han er i gruppe med nogle dygtige ældre landsholdskastere i gruppen mænd 65-69. Det lykkedes ham at komme i finalen (blandt de 8 bedste) i både hammer, kugle og vægtkast, og han fik en flot bronzemedalje i diskoskast med 39,86 m.
Det venter de 2 veteraner et spændende efterår. I august tager de til Torino for at deltage i atletik i World Masters Games - en slags olympiske leje for veteraner, hvor der 28 sportsgrene repræsenteret. I oktober drager de til verdensmesterskaber i Brasilien, hvor Inge Faldager skal forsvare sit verdensmesterskab i hammerkast.