text

Veteranerne fra Greve har været til Danske Mesterskaber indendørs


2013-Veteraner-indeSøndag den 3. marts var der danske mesterskaber for veteraner indendørs i Hvidovre. Mesterskaberne var meget velbesøgte idet der deltog ca. 200 atleter fra hele Danmark.

Greve var repræsenteret med 5 atleter, og de klarede sig flot. Greve Atletiks formand Thomas Andersson, deltog i 3 øvelser (50 meter ,længde og kugle) I gruppen M40. Han fik 1 guldmedalje i længde(5,64) samt 2 sølvmedaljer (50 m(6,84) og kugle(9,91)). Sejren i længdespring kom først i hus i sidste forsøg, hvor han slog sin gamle rival helt fra de unge dage med 1 centimeter.

Ebbe La Cour på 78 er Greves ældste deltager, og resultaterne viser, at han stadig holder sig i form. Han deltog også i 3 øvelser og han fik sølvmedalje i alle sine øvelser.

Freddy Holse deltog i kugle i gruppen M55. Han har vægttrænet meget flittig hele vinteren igennem, men en slem influenza har sat ham tilbage i den sidste måned. Alligevel lykkedes det ham at vinde sølv med 10,88 meter. Han har altid en lille intern konkurrence med Knud Høyer, hvor de aftaler et handikap, og da Freddy stødte rigtig godt ,vandt han over Knud Høyer denne gang.

Knud Høyer M 65 deltog i kugle. Han har været flittig i vægttræningslokalet i vinter sammen med Freddy og han kom hjem med både en guldmedalje og et nyt årsbedste på 11,36 m.

Kjeld Muff, der til daglig er træner i Greve Atletik var med for første gang i mange år. Han er gammel kaster, men skader har gjort, at han ikke længere er så aktiv selv. Han fik en flot sølvmedalje i kuglestød, men en lyskeskade gjorde, at han ikke kunne give sig fuldt ud. Men 11, 37 meter er nu alligevel pænt af en mand på 45 år, når kuglen vejer 7,26 kg.