Dag 2 i Ballerup blev, som dag 1 en lang dag, men for vores aktive aktive også en rigtig god dag. Igen viste vores aktive flaget, og gjorde sig rigtig godt bemærket i de konkurrencer, som de deltog i.
60m hæk var en af de første øvelser på programmet. Anna og Lise var de 2 første i ilden i P15 gruppen. De løb begge fornuftigt, og Anna løb ind i tiden 10.49, mens Lise fik 12.15 sek. I D15 løb Peter og Oliver. Oliver løb 10,53 sek og endte lige udenfor finalen. Peter løb sig i finalen, hvor han løb sin hurtigste tid 9.28 sek, som rakte til en bronzemedalje. Asger og Sebastian løb i gruppen D17. Begge løb rigtig godt, og Sebastian løb en guldmedalje hjem med tiden 9.33 sek., mens Asger løb ind i en 5. plads med tiden 10.18 sek.
På 200m havde vi mange deltagere. I P10 løb Sidney 35.46 sek. I P13 havde vi 3 deltagere. Signe blev Øst-mester i tiden 28.10 sek. Fie løb 32.04 sek, mens Mathilde kom i mål i 34.76 sek. Vi havde 4 piger med i gruppen P15. Her løb Anna hurtigst med en tid på 29.00 sek. Sofie løb 29.79 sek, og Eline fik tiden 30.72 sek, mens Lise passerede målstregen i 32.17 sek. Hos drengene havde vi 3 deltagere med i D11. Selvom Tobias i sit heat tabte med 6/100, så rakte hans tid på 31.62 alligevel til en bronze. Aleksander kom i mål på 32.49 sek. og lige efter kom Rasmus ind med 32.89 sek. Så havde vi 2xPeter tilbage. Peter J løb i D13 en guldmedalje hjem med tiden 27.20 sek., mens Peter A gjorde kunsten efter i D15 og vandt med tiden 24.92 sek.
I højde havde vi 3 drenge med og det blev til 1 guld og 2 sølv. Kenneth vandt i gruppen D17 og viste igen at han er godt springede, da han endte med at klare 1.77 m. I D15 sprang Oliver en sølvmedalje hjem med et spring på 1.58 m, og samme medalje fik Aleksander i D11 med et spring på 1.29 m.
I kuglestød havde vi 4 deltagere også her drenge. Asger sikrede Greve endnu en medalje i gruppen D17 ved at støde en flot konkurrence, og han fik bronze ved at støde kuglen ud på 11.51 m. I D11 deltog Aleksander og Rasmus. Aleksander røg lige ud af medaljerne på en 4. plads, men stødte fine 8.74 m. Rasmus endte lige bagefter på en 5. plads med et stød på 7.29 m. Christoffer, som i år er rykket op i D15, og derfor skulle støde med en tungere kugle i forhold til sidste år, stødte fornuftige 8.41 m, og fik en placering som nr. 12.
I længdespring havde vi også mange deltagere. 9 stk. fordelt på kun 3 grupper. I D11 havde vi 3 stk. Aleksander sprang for første gang over 4 m, nemlig 4.11 m, og det vandt han i en meget tæt konkurrence guld på. Tobias sprang 3.84 m, og Rasmus sprang 3,75 m og de fik en 5. og en 7. plads. I P13 sprang Signe sig til en sølvmedalje med et spring på 5.01 m, hendes første spring over 5 meter indendørs. Fie og Mathilde deltog også her og de sprang henholdsvis 3.81 m og 3.58 m. Sidste gruppe var P15, hvor Lise og Eline havde lidt svært ved at få det til at stemme. De sprang 3.52 m og 3.72 m. Det gik bedre for Sofie, som kom ud på 4.71 m, som også rakte til en flot 4. plads i et felt på over 30 deltagere.
Sidste mand i ilden var Peter A i 3-spring. Peter havde første øvelse kl. 9.10, og 3-spring skulle starte kl. 16:00. Kort inde konkurrencen blev øvelsen yderligere 20 min forsinket, pga. problemer med en planke. Så det blev en lang dag, men Peter gjorde det fint, og sprang 11.35 m og vandt en guld medalje.
Alt i alt blev det til 12 guld, 8 sølv og 7 bronzemedaljer. Oven i det blev der sat mange klubrekorder og personlige rekorder, og så fik vi med mange deltagere vist flaget til et mesterskab, hvilket var en fornøjelse at overvære. Alle Greves resultater kan ses her.