Øst ungdom inde bliver vanen tro holdt i Ballerup og vi havde hele 27 deltagere tilmeldt, hvilket er rigtig godt, og vores deltagere gjorde det også rigtig flot på 1. dagen.
I gruppen P10 deltog Ida, Andrea, Louise og Sidney. På 60m havde vi 3 piger med. Ida fik en sølvmedalje med tiden 9.31 sek. Sidney løb i hendes først stævne pæne 10.60 sek, og Andrea løb 10.94 sek. Andrea deltog også i højde, hvor hun fik en bronze med højden 1.05 m. I længde var alle 4 piger med. Ida vandt guld med et spring på 3.99 m. Sidney sprang 3.34 m, og blev nr 6. Andrea blev nr. 7 med , og Louise nr. 1 med 2.88 m. Louise løb også 800m, og her løb hun rigtig godt og blev nr 4. med tiden 3.06.87 min. Louise deltog også i kugle, hvor hun fik en 7. plads med 4.53. Her deltog Ida også, og hun stødte 5.62m og en 4. plads.
I gruppen P11 havde vi Laura og Mathilde H med. Mathilde blev øst mester på 600m kapgang med tiden 5.10.33 min. Mathilde stødte også kuglestød, og det gjorde hun fint med et stød på 5.82 m og en 5. plads. Laura stødte også kugle og her gik det rigtig godt. Hun fik kuglen ud på 6.63 m. Ny pr. og en bronzemedalje. Begge piger sprang også længde og her sprang Laura 3.39 m og Mathilde 3.29m. Laura lavede som sidste øvelse 60m og her løb hun 10.53 sek.
D11 startede med 60m. Her var alle Greves 3 deltagere med. Efter et spændende opløb endte Tobias med en andenplads, mens Aleksander kun 2/100 efter fik bronze. Rasmus fik en flot 5. plads. Rasmus var den eneste som lavede flere øvelser på første dagen, nemlig 800m. Her fik han en sølvmedalje med tiden 2.42.74 min.
En deltager havde vi med i 12 års gruppen og det var i P12, hvor Marie deltog i 60m og kugle. Marie løb et rigtig god 60m og vandt i fin stil med tiden 8,79 sek. Flot af Marie, som først startede til atletik sidste år. I kuglestød satte hun også pr med 7.92 m.
Hos de 13 årige piger havde vi Fie, Mathilde T og Signe til start. Først øvelse var 60m, hvor Signe løb sig i finalen, og her løb hun 8,57 sek., og fik en sølvmedalje . Fie løb 9,80 sek, og Mathilde løb 9.91 sek. Fie og Mathilde stødte og kuglestød her, stødte de henholdsvis 8.22 m og 7.07 m.
Hos D13 havde vi en deltager nemlig Peter J. Han løb rigtig stærkt på 60m og vandt vores anden guldmedalje i denne øvelse med tiden 8.33 sek.
Eneste deltager for P15 på første dagen var Tara, som stødte kuglestød, og det gjorde hun godt med 10.00 m og en fjerdeplads.
I D15 gruppen var Oliver, Kasper H og Peter A til start. Alle 3 løb 60m og her vandt Peter A guld i en fantastisk tid, kun 3/100 fra den Danske rekord med tiden 7.44 sek. Oliver løb 8.25 sek og Kasper kom i mål med tiden 8.76 sek. Peter og Kasper sprang også længde. Her sprang Kasper 4,23 m, og Peter sprang 5.72 m, som rakte til en andenplads. Oliver lavede også 2 øvelser på 1. dagen. Det var stang. Her sprang han fine 2.70 m, og det nok til en bronze medalje.
D17 var sidste gruppe, vi havde deltager med i. Til hans først individuelle mesterskab løb Kasper A 60m i tiden 8.58 sek. Asger deltog i længde og stang. Asger sprang 5.64 m og en 5 plads. I stang sprang han 2.90 m og Kenneth sprang også stang og fik 2.80 m.
Kanon første dag med flotte resultater, mange klubrekorder og endnu flere personlige rekorder.