text

 Vinterturnering 2013

Vinterturneringens blev skudt i gang i Greve. Vi afholdt 1. runde og havde lagt ruten over på og ved rævebakken. Joachim og Morten stod for alt det praktiske omkring afviklingen, og 1. runde forløb uden de store problemer. Et enkelt opstod, da der kom flere løbere i mål i en af grupperne, end vi havde deltagere, og det viste sig også at 3 løbere fra Trongården, som skulle løbe i gruppen efter, ved en fejl i deres opvarmning havde passeret målstregen, og var så fejlagtig registreret. Heldigvis var løbet filmet og fejlen blev fundet og rettet. Ruten var også præget af vintertilstande, da der både lå sne og var frost i luften, så der var også en udfordring med børn, der kælkede hen over ruten, men et par hjælpere sørgede for at det heller ikke gav problemer.

Greve stillede med mange deltagere i 1. runde faktisk 25 stk.. Bettina havde talt godt for, at når vi nu selv arrangerede 1. runde, så skulle man også bakke op om det. Da runden samtidig lå i december måned, så passede den også fint ind i vintertræningen, hvor alle gerne må få opbygget en kondition. Derfor havde vi ud over vores løbere også sprintere, springere, ja sågar kastere med i grupperne. Mange af vores deltager er nye medlemmer i klubben, som ikke har prøvet vinterturneringen før. Derfor var det vigtigt at de fik en positiv oplevelse af vintertuneringen. Vi var klart bedst besat i gruppen D11, hvor alle drengene har prøvet vintertuneringen sidste år, og de var også rigtig godt med i løbet. Vi stillede med 5 drenge, og de løb alle rigtig godt og 4 af dem blev placeret i top 11. Samlet rakte det til en 2. plads i holdkonkurrencen. Vores 12-13 årige, 14-15 årige og 16-17 årige drenge og piger deltog fortrinsvis fordi det var os selv der afholdte stævnet. Desværre kunne vi godt bruge nogle flere løbere i disse grupper, som gerne kunne tænke sig at løbe lidt længere baneløb. Det må vi arbejde på, at få opbygget en sådan gruppe i klubben. Dog skal det siges at alle Greve folk gennemførte og viste at man sagtens kan deltage i Vinterturneringen uden at være garver, og det viser høj moral.

I 2. runde var i Allerød, og her havde vi ikke så mange deltagere, kun 11 deltagere. Det skyldes, at mange af vores deltagere fra første runde satser mere på indendørsstævner end på vinterturneringen. Vi havde 4 piger med i P11, og de kom alle igennem ruten i sikker stil. De har ingen muligheder for medaljer, og er med for første gang alle sammen, så det sejt, at de forsat gider at deltage. Drengene i gruppen D11 lå nr. 2 efter 1. runde, og de stillede alle 5 op til start. Det klarede sig igen rigtig godt og havde 3 mand i top 7. Det gav dem igen en flot 2. plads. Individuelt ligger de også rigtig flot, så det bliver spændende at følge dem i de sidste 2 runder. De sidste deltagere vi havde med var i gruppen P13, hvor vi stillede med 2 deltagere. Begge også med i vinterturneringen for første gang, og selvom deres placering var i den nederste halvdel, så gjorde de det begge rigtig fornuftigt, og jeg synes, det viser vilje hos flere af vores aktive, at de selvom de ikke kan vinde eller få medaljer, så deltager de alligevel. Det er med til at skabe et godt sammenhold og en god klubånd i Greve Atletik. Samtidig har der været mange forældre til begge runder, som deltager som heppere, og det giver også en rigtig god stemning i vores lejr med den store opbakning.

Resultater fra begge runder kan ses på dette Link.

Hvis man vil se billeder fra 1. runde i Greve så se billeder